4. juni 2020
Studenterne i Gribskov samles hvert år ved gadekæret i Helsinge. Men med corona-krisen kan det ende med, at studenterne må bryde med den tradition. Foto: Lars Christiansen
Studenterne i Gribskov samles hvert år ved gadekæret i Helsinge. Men med corona-krisen kan det ende med, at studenterne må bryde med den tradition. Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aflyst studenterkørsel kan få 'fatale' konsekvenser: 'For os er der ingen næste sommer!'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aflyst studenterkørsel kan få 'fatale' konsekvenser: 'For os er der ingen næste sommer!'
Ugeposten Gribskov - 07. maj 2020 kl. 13:03
Af Ida Vogensen, Laura Hoppe & Kirstine Reuter, elever i 3.S på Gribskov Gymnasium
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT Kære politikere, studentertiden, vi har set frem til i så mange år, er nu utopisk, og det eneste, der fylder vores hverdag er bekymringen herom. Vores motivation er ikke-eksisterende, og vi kan ikke koncentrere os om undervisningen, når vi risikerer at miste vores vogntur og den klassiske fejring, hvor vi får huen på foran venner og familie. At se frem til disse to ting er det, der skal til for, at vi kan acceptere tilværelsen, som den er under covid-19. Vi har været stille under hele nedlukningen, men nu kræver vi svar!

Hele vores barndom har vi set studentervogne køre rundt med glade studenter, høje på lykkerus og lettelse, og vi begyndte at drømme. Allerede i 1.g bestilte vi vognen, i 2.g kæmpede vi på alle parametre, og da vi så årgangen over os blive studenter, tænkte vi, "næste år er det os!" Det husker I vel også selv?

Drømmene om vogntur og den overvældende begivenhed, hvor huen sættes på, smuldrer nu gennem fingrene på os på grund af covid-19.

Nok lyder vi egoistiske, og nogle af jer tænker sikkert, 'der er mange andre ting, der er vigtigere, end at lade 25 unge køre rundt i en vogn'. De af jer, der tænker sådan, mister ligeså langsomt vores tillid. Ingen kan vel bebrejde os, at vi er ulykkelige over, at vi måske mister noget, vi har glædet os til i så lang tid?

Hvis vi ikke indfrier disse drømme, vil vi resten af livet tænke på, at vi blot fik en trøstepræmie, som langt fra måler sig med den ægte vare.

Tre gode og hårde år er gået, og vi kan ikke begribe, hvis vi skal afslutte dem uden de traditionelle begivenheder. Vi kan ikke begribe, hvis det ender med, at vi ikke må køre i vogn, når vi nu i forvejen ses i skolen hver dag og tager offentlig transport.

Vi kan ikke begribe, hvis vi ikke får sat huen på efter sidste eksamen, men at vi i stedet for skal sidde derhjemme og vente på, at karaktererne tjekker ind på lectio, hvor vi derefter kan gå ind i stuen og tage huen på.

I har uden tvivl gjort jer overvejelser om, hvilke konsekvenser det kan have at afholde vogntur, men vi undrer os over, om har i taget stilling til, hvilke fatale konsekvenser, der kan forekomme ved aflysning af vognturen? Vi har tidligere set, hvordan flere trodser retningslinjer udsendt af regeringen pga. følelsen af frihedsberøvelse.

Det vil tvinge politiet til at bruge ressourcer på at kontrollere de festlige omstændigheder, ligesom skal regeringen forberede sig på en konfrontation med dybt ulykkelige studenter, der føler sig stærkt nedprioriteret i debatten.

For at kunne gå fremtiden i møde må vi acceptere fortiden. Den nuværende situation, der snart bliver fortid, kan vi kun acceptere, hvis vi får en ordentlig afslutning på vores ungdomsuddannelse.

Så kære politikere og rådgivere: Vi håber, I kan se, at vi har fortjent at blive fejret ordentligt. Vi lover, vi vil gøre alt for at tage hensyn til corona under de to begivenheder, vi kan bruge på at fejre tre års hårdt arbejde - vi går gerne i karantæne i 14 dage efterfølgende. Vi kan ikke udskyde at blive studenter - for os er der ingen 'næste' sommer!

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?