18. oktober 2021
Det er et kæmpe problem, når vi har nogle 10. klasseselever, der har så store faglige udfordringer, siger børneudvalgsformand.
Det er et kæmpe problem, når vi har nogle 10. klasseselever, der har så store faglige udfordringer, siger børneudvalgsformand.
Foto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10. klasse-elever læser som børn i tredje: 'Det er et kæmpe problem'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

10. klasse-elever læser som børn i tredje: 'Det er et kæmpe problem'
Ugeposten Gribskov - 28. august 2020 kl. 07:16
Af Jeppe Helkov

10. klasseselever, der læser som børn i tredje. Ordblindhed der først bliver opdaget i 10. klasse - og lærerressourcer der ikke har modsvaret antallet af elever. Det er ikke just opmuntrende at læse den statusredegørelse, ledelsen på Nordstjerneskolen kort for sommerferien lavede over Gribskovs eneste kommunale 10. klassestilbud.

arrow Læs også: Debat: 10. klasse som godt alternativ

Børneudvalgsformand Natasha Stenbo Enetoft (V) er bekymret over læsningen.

"Det er et kæmpe problem, når vi har nogle 10. klasseselever, der har så store faglige udfordringer. Det er svære forhold at give lærerne. Jeg er også bekymret på elevernes vegne. Om det er fagligheden op til 10. klasse, der er problemet, eller om det er 10. klasse selv, det ved jeg ikke. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre tilbuddet bedre uden at skulle genopfinde den dybe tallerken," siger hun med henvisning til det stærkt begrænsede økonomiske råderum i kommunens budgetter.

For få lærere

I sin statusredegørelse gennemgår Signe Gylling, nu tidligere afdelingsleder på Nordstjerneskolen, og skoleleder Karen Kaas skoleåret 2019-2020. Og her fremgår det blandt andet, at året har budt på økonomiske udfordringer. Udfordringer der også er gået ud over eleverne.

Ved skolestart var der 36 almenelever.

"Det betød, at vi fra skoleårets start oversteg antallet af elever ift. den lovmæssige klassekvotient. Vi var således nødt til at opdele eleverne i to hold i de obligatoriske fag dansk, matematik, engelsk og idræt," skriver de i redegørelsen.

Det burde umiddelbart ikke være noget problem. Men i Gribskov Kommune havde man kun budgetteret med ét hold - og selvom man havde lavet en aftale om løbende at justere økonomien efter 'antallet af indskrevne elever', fandt den justering først sted tre måneder før skoleårets afslutning. Det betød, at selvom man havde to hold, var der kun lærerressourcer til det ene.

Mindre lærertid pr. elev

"Således var det ikke muligt at ansætte ekstra lærerressourcer før dette tidspunkt (marts, red.). Det har betydet, at lærerressourcerne det meste af skoleåret ikke har modsvaret antallet af elever," står der videre i redegørelsen.

Konsekvensen har blandt andet været, at 'eleverne i skoleåret 2019/2020 har haft betydelig mindre lærertid pr. elev end i de foregående skoleår'.

Det kan i sig selv virke som et problem. Men problemet bliver endnu større, når man ser på, hvilke faglige udfordringer eleverne i 10. klasse har haft.

Ikke nok med, at der altså ikke var nok lærerressourcer, så har elevernes faglige niveau i matematik, engelsk og dansk spændt fra 3. klassesesniveau til 1. g. niveau. I matematik havde de 'allerfleste almenelever' for eksempel 'alvorlige indlæringsvanskeligheder'.

Det store faglige spænd har betydet, at læreren har skullet lave en differentieret undervisning henover, hvad der svarer 'til otte klassetrin for at leve op til de forskningsmæssige anbefalinger om at give hver elev passende faglige udfordringer.'

Noget man i redegørelsen også erkender har været umuligt.

"Pga. det høje elevantal pr. lærer, det enorme spænd i elevernes faglige niveau samt særlige elevgruppers specifikke vanskeligheder har det ikke i så høj grad som i de seneste skoleår været muligt at møde alle elever med passende faglige udfordringer i fagene, ligesom den tætte opfølgning på elevernes sociale og personlige udvikling heller ikke har været mulig i samme grad som tidligere," skriver de.

For fire af eleverne blev deres ordblindhed samtidig også først opdaget i 10. klasse. At de har skullet gå så mange år i skole, før det blev opdaget, er ifølge Natasha Stenbo Enetoft ikke acceptabelt.

Er oprigtig bekymret

"Jeg er oprigtig bekymret over, at vi har elever, der først får konstateret, at de er ordblinde i 10. klasse. Så har vi fejlet. Sådan noget skal vi opdage tidligere. Byrådet har specifik sat penge af til en ordblindeindsats. Så det har jeg en klar forventning om, at vi ikke vil se fremadrettet," siger hun.

De mange udfordringer i 10. klasse får skolebestyrelsesformanden på Nordstjerneskolen, Caroline Svendsen, til et stille et enkelt spørgsmål.

"Hvad vil politikerne med 10. klasse? Det spørgsmål sidder jeg tilbage med. Man vil gerne have en 10. klasse, hvor man kan rumme nogle af de elever, der måske ikke er klar til at søge over i en ungdomsuddannelse. Men man vil ikke sætte midlerne af til det. Det er meget bekymrende," siger hun og peger på, at politikerne i det kommunale budget for 2019-2022 besluttede at spare 3,5 mio. kr. på netop 10. klasserne.

"Man sparer et sted, hvor der ikke er noget at hente. I 10. klasse er der også et specialtilbud. Alligevel er der kun en lærer til 37 elever. Og det er vel at mærke en lærer, der skal undervise over otte forskellige klassetrin. Det hænger ikke sammen. Man må spørge sig selv, om 10. klasse bare skal være et opbevaringstilbud, eller om man rent faktisk vil prøve at rykke eleverne."

Skal ikke tabe unge

Skoleleder Karen Kaas erkender, at man har gjort sig en del erfaringer med, 'hvordan man får lavet tildelingen, så den også bliver justeret i forhold til elevtilgangen' - og at økønomien 'på året er gået nogenlunde op'.

Hun mener samtidig også, at der i 10. klasse altid vil være en stor forskel på eleverne.

"Vi har gjort en stor indsats for, at vores 10. klasse skal være et sted, hvor vi vil samle nogle af de unge, der ellers vil blive tabt i uddannelsessystemet. Nogle af dem, der ellers ville glide ud af uddannelsessystemet, skal vi have gjort uddannelsesparate. Og når det er den gruppe elever, man skal have fat i, vil det give et spænd. Man kan både sige, at det er en kæmpe opgave, der er rigtig svær, men samtidig er det også noget af det, vi gerne vil."

Gribskov Kommune er tavs

"Det er vigtige opgaver, vi løser for vores unge. Det glæder mig, at andre også bliver optaget af, at vi skal gøre det godt for vores unge. Det, at vi har unge, der ligger så lavt fagligt, viser, at der måske er nogle ting, vi kan gøre for dem tidligere i forløbet, så vi kunne undgå, at vi har så mange unge, der har brug for de her særlige indsatser. For eksempel ved at være bedre til at forebygge og gribe tingene tidligere," siger Karen Kaas.

Ugeposten har siden fredag forsøgt at få svar fra Gribskov Kommune på, hvorfor økonomien i 10. klasse først blev justeret i marts i stedet for i løbet af året som aftalt - og om det er acceptabelt, at der ikke har været nok lærerressourcer til eleverne. Men kommunen er ikke vendt tilbage.

arrow 10. klasse skal gøres attraktiv: Så meget koster det
12. juni 2021 kl. 04:01 Opdateret: kl. 17:05
arrow Debat: Hvad vil man med 10. klasserne?
01. september 2020 kl. 15:40 Opdateret: kl. 15:31
Rejser du til udlandet i år?