17. januar 2021
Her skal den nye store Rema 1000 butik ligge, hvis det står til Rema 1000´s udviklingsdirektør, Jonas Vestermann. Foto: Charlotte Koefoed
Her skal den nye store Rema 1000 butik ligge, hvis det står til Rema 1000´s udviklingsdirektør, Jonas Vestermann. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal udvide - eller lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal udvide - eller lukke
Ugebladet Vestsjælland - 29. december 2020 kl. 15:37

I dag er en standardfødevarebutik på 1200 kvadratmeter, med et butikslokale på 800 kvadratmeter og god plads til såvel leverancer, som til parkeringspladser.

Det handler både om øget kundetilstrømning, men også om de mange, store lastbiler, der hver dag leverer fødevarerne.

I Gørlev kommer der hver dag seks lastbiler, som skal kante sig ind mellem parkerede biler ved Gørlev Bibliotek, Rema 1000, SuperBrugsen og, i nær fremtid, den nye, store legeplads, som netop er vedtaget og finansieret.

Jonas Vestermann, der er udviklingschef i Rema 1000, er ikke i tvivl om, at den eksisterende butik er for lille. Og den eneste rigtig løsning er at flytte den.

- Vi har undersøgt forholdene nøje og analyseret på, hvilken placering vi finder bedst, og det er ved rundkørslen ved Gørlev Landevej/Helsingevej/ Kirkevangen. Vi er tæt på bymidten, der er plads til at etablerer over 100 parkeringspladser, og det projekt, vi har sendt ind til Teknik- og Miljøudvalget indeholder, ud over 1200 kvadratmeter til os, en bygning på 1000 kvadratmeter, hvor vi kan tilbyde Punkt 1, Lysmesteren og Expert at leje sig ind, forklarer Jonas Vestermann.

Hele projektet er på 8.800 kvadratmeter, og der er lavet betingede købsaftaler med fire parter, nemlig Shell, to private ejendomme og Niels Eiland, der ejer bygningerne, som Punkt 1, Lysmesteren og Expert har til huse i.

- Købsaftalen er betinget af, at Teknik- og Miljøudvalget siger ja, slår Jonas Vestermann fast.

Negativt svar kalder på overvejelser

Skulle Teknik- og Miljøudvalget stemme nej til planerne, stiller det Jonas Vestermann i et dilemma.

- Hvis vi, mod forventning, ikke får tilladelse til at gå videre med planerne, kommer vi til at skulle overveje Rema 1000´s fremtid i Gørlev nøje. Vi kan simpelthen ikke udvide, hvor vi ligger lige nu, og vi skal bruge mere plads, så i sidste ende kan det betyder, at vi lukker Rema 1000 i Gørlev helt. Vi ser simpelthen projektet, der også tilbyder plads til de tre eksisterende butikker, som den mest optimale løsning. Skulle de tre butikker ikke ønske at deltage, kan vi genoverveje den del, slutter Jonas Vestermann.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk