

Se billedserie
Corona: Folk køber mere ind end normalt, men mange steder er hele familien hjemme og det øger behovet.
Der bliver ikke hamstret i SuperBrugsen i Gørlev, men folk køber mere ind.
Det er der en naturlig forklaring på, mener uddeler Claus Larsen.
- Vi oplever, at mange er taget i sommerhus, hvilket øger handlen her i butikken, men der er jo mange familier, hvor børnene er hjemme, hvor forældrene er hjemme og det betyder ganske enkelt, at der skal laves mad til flere, siger Claus Larsen.
Han slår fast, at der er varer nok, så der ingen grund til at hamstre eller købe voldsomt ind.
- Vi får leverancer hver dag, så vi kommer ikke til at opleve fødevaremangel, siger Claus Larsen.
I SuperBrugsen er der sat klisterbånd på gulvet og kunderne har taget retningslinierne til sig og holder afstand.
Som ekstra foranstaltning er alt det friske brød, der kommer fra Kvickly i Kalundborg, pakket i plastposer, og bland-selv slikket er lukket.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her