22. januar 2019
Julemanden er med ombord på det gamle damplokomotiv.
gallery icon

Se billedserie

Julemanden er med ombord på det gamle damplokomotiv.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestsjællands Veterantog markerer julen med juledamptog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestsjællands Veterantog markerer julen med juledamptog
Opdateret 10. december 2018 kl. 09:40
Ugebladet Vestsjælland - 10. december 2018 kl. 09:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år vil toget blive fremført af det nyrestaurerede damplokomotiv OHJ 38 fra 1917, der trods en alder på 101 fortsat er køreklart blandt andet takket været foreningens dygtige og omhyggelige vedligeholdelse af det gamle tog.

- Lokomotivet bliver fyret op og gjort klar til at trække en vognstamme af to-akslede hyggelige træbeklædte DSB personvogne med åbne endeperroner fra 1920'erne, kendt som »rystevogne«.

I toget er desuden en cafévogn hvor man kan nyde lidt at styrke sig på i vinterkulden, samt en pakvogn til barnevogne og cykler, som medtages gratis.

På endestationen Gørlev vil der på stationspladsen være juleboder med saft, æbleskiver, salgsboder med juleting, modeltog med mere, blandt andet tilbyder Skelleris Økogård og Bondegårdens Bolcher julelækkerier.

Derudover kan man nyde den autentiske atmosfære omkring et gammeldags stationsmiljø med blandt andet vandkran, kulkran, meldeklokke med mere. Og selvfølgelig er togets personale iklædt datidens jernbaneuniformer, alt sammen med til at skabe det rette jernbanemiljø, fra den tid da farfar var dreng.

For fuld musik
Søndag den 16. december, 3. søndag i advent, spiller tambourkorpset 'Blad Eagle Marching Band' julen ind på Gørlev Station mellem klokken 12 og 13.

Her er således lagt op til en virkelig festlig optakt til julen for hele familien med nostalgi og masser af julestemning. Om det hele bliver indrammet af et hvidt snelandskab vil kun tiden vise.

Vestsjællands Veterantog har oplevet endnu et år med glade rejsende, både lokale gæster og mange turister udefra, som har taget del i nostalgiske togrejser tilbage i tiden, og hvor både voksne og børn har haft store oplevelser i egnens levende jernbanemuseum.

Når julekøreplanen er afviklet, kører toget i remise, hvor foreningens medlemmer med frivillig arbejdskraft sørger for den fortsatte vedligeholdelse af både lokomotiver og vogne, så alt bliver klart til nye rejser i 2019.

Yderligere oplysninger på foreningens hjemmeside www.vsvt.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk