17. oktober 2019
Der er  harmonikatræf  ved Fårehuset på Reersø den 30. maj.
Der er harmonikatræf ved Fårehuset på Reersø den 30. maj.
Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udendørs koncert ved Fårehuset på Reersø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udendørs koncert ved Fårehuset på Reersø
Ugebladet Vestsjælland - 23. maj 2019 kl. 09:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 30. maj vil det smukke grønne område ved det gamle Fårehus på Reersø igen danne rammen om den årlige friluftskoncert, som Reersø Harmonikaklub har arrangeret siden klubben blev stiftet i 1992.

Harmonikaklubben har som sædvanlig inviteret ligesindede klubber og musikgrupper fra Midt- og Vestsjælland til en hyggedag ude i den smukke natur.

Sammen med Harmonikaklubbens egne medlemmer vil de inviterede grupper underholde eftermiddagen igennem med munter og glad musik.

Der er gratis adgang for alle til arrangementet og musikken starter kl. 13.00, men allerede ved 12-tiden er der tradition for at man spiser den medbragte mad og hygger sig i fællesskab.

Harmonikaklubben opfordrer til, at man selv tager bord og stole med, da de faste borde og bænke på pladsen hurtigt bliver optaget.

For Harmonikaklubbens 26 medlemmer starter dagen allerede tidligt om formiddagen, hvor man stiller klubbens to telte op, så de kan give læ og skygge til de musikalske aktører. Der kommer også et mobilt toilet ved pladsen.

Klubbens formand gør opmærksom på, at der på pladsen ikke kan købes drikkevarer eller andet, så forsyninger til dækning af eget behov bør medbringes.

Til at forestå den musikalske underholdning kommer Brobymusikantene og Førslev Spillemænd fra Midtsjælland samt de to lokale grupper Lørdag Formiddag og Team Nordvest. Fra Reersø Harmonikaklub deltager tre grupper, nemlig De 5 Seniorer og Trækspillerne foruden klubbens store gruppe, som vil være dem, der starter musikken kl. 13.00

Når klokken er cirka 17.00 begyndes afslutningsspillet, hvor alle de tilstedeværende musikere inviteres til at deltage og som det allersidste synges og spilles den gamle sang »Skuld gammel venskab rejn forgo«. Ved 17-tiden forventes arrangementet at være slut og klubbens medlemmer kan gå i gang med at rydde pladsen.

Harmonikaklubbens formand Ole Jensen håber på et godt vejr på dagen men hvis det mod forventning bliver regnvejr, vil man være nødsaget til at aflyse arrangementet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk