19. juni 2018
Martin Sørensen, formand for Gørlev Antenneforening, med den modtager, man skal sætte på huset for at kunne modtage det trådløse internetsignal. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Martin Sørensen, formand for Gørlev Antenneforening, med den modtager, man skal sætte på huset for at kunne modtage det trådløse internetsignal. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trådløst internet, hvor kabler ikke rækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trådløst internet, hvor kabler ikke rækker
Ugebladet Vestsjælland - 07. juni 2018 kl. 19:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag har de fleste husstande internet på den ene eller anden måde. Mange har en løsning, hvor internettet leveres via kabler, der er gravet ned i jorden, og den løsning findes også i Gørlev.

- Vi leverer internet via vores tv-pakker, men sidste år fik vi grønt lys fra generalforsamlingen om at gå i gang med at finde en løsning for dem, der bor uden for kablernes rækkevidde, kort sagt uden for byen, forklarer Martin Sørensen, der er formand for Gørlev Antenneforening og har været det de sidste to år.

Foreningen investerede derfor 75.000 kroner i et trådløst system, som blev installeret på hovedmasten på Vandværkshøjen i Gørlev. Herfra sendes trådløst signal ud til kunderne, der skal have en modtager sat op på deres tag eller andet sted, hvor der er frit udsyn til hovedmasten.

- Så snart vi havde aftalen på plads med leverandøren og fået tingene op at køre, lagde vi flyers i folks postkasser og det gav 20 nye medlemmer, der ønskede luftbåren internet. Især i Rye har vi sat flere modtagere op og de tilbagemeldinger, vi har fået, har været utrolig positive, fortæller Martin Sørensen.

Thomas fik styr på nettet
En af dem, der tog imod tilbuddet om luftbåren internet, er Thomas Østergaard, der bor på Pileagervej 6 ved Rye.

- Jeg hører nok til den lidt skeptiske type, men var også træt af at kapaciteten i det gamle kobberkabel ikke længere slog til. Min skepsis blev gjort til skamme - installationen gik hurtigt og nemt, og få timer senere var der fuld fart på internettet - og det har der været lige siden. Specielt vores yngste datter Anna er rigtig godt tilfreds med de nye muligheder. Hun har sin egen YouTube kanal, og hvor det før tog flere timer at lægge materiale op, så går det i dag stærkt. For boliger der ikke ligger på ruten for nedgravede fiberkabler, er der ingen tvivl om at det er et rigtig godt alternativ, fortæller Thomas Østergard.

For at kunne modtage det trådløse, luftbårne signal, skal man kunne placerer sin modtager, så den kan se hovedmasten i Gørlev. Der er en rækkevidde på fem kilometer fra Gørlev, det vil sige at fx Rye, Vinde Helsinge, Kirke Helsinge, Hallenslev, Sæby og Høng.

Gørlev Antenneforening har i alt 850 medlemmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk