9. december 2019
36-årige Thomas Frisk er ny slagtermester med ambitioner for Dianalund SuperBrugs. Foto: Henrik Falch
36-årige Thomas Frisk er ny slagtermester med ambitioner for Dianalund SuperBrugs. Foto: Henrik Falch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thomas Frisk er ny slagter i SuperBrugsen i Dianalund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Frisk er ny slagter i SuperBrugsen i Dianalund
Ugebladet Vestsjælland - 08. oktober 2019 kl. 08:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første oktober begyndte et nyt kapitel i SuperBrugsen i Dianalund for 36-årige slagter Thomas Frisk.

arrow Læs også: Tre familievenlige dage i SuperBrugsen

- Det er et ønskejob. Det er en superfin ny forretning og fire dejlige kolleger, siger Thomas Frisk.

Han blev uddannet i 2000 og har siden arbejdet med faget i hovedstadsområdet, været i livgarden i syv år, og slagter i brugsen i Gørlev.

- Allerede da butikken åbnede sidste år, ville jeg gerne have været med, fortæller han.

Men det blev først nu, at han kan afsløre sine ambitioner for SuperBrugsens slagterafdeling.

- Jeg kommer til at lave opskæringer af svine, okse og kalvekød her i butikken, og så vil jeg vores egne røgvarer som spegepølser og hjemmelavede rullepølser, forklarer han.

Ved siden af disken til delikatesserne og slagtervarerne er et skab, der lige nu er tomt, men som han agter at holde fyldt med kød.

- Jeg vil lave krogemodning, altså at kødet hænger på en krog og modner, lige som det gjorde i gamle dage, fortæller han.

Kunderne kommer helt sikkert til at opleve, at de har fået en slagtermester, der ikke blot hedder Frisk, men som også lever op til sit navn.

- Jeg er altid frisk med et smil, og det vil folk møde ude i forretningen, når jeg kommer ud med smagsprøver, siger han med et smil.

Hans store fritidsinteresse kommer kunderne i SuperBrugsen i Dianalundcentret også til at opleve.

- Jeg tager ud og underholder med min guitar. Den vil jeg også tage med hertil for at skabe lidt god stemning om fredagen med lidt musik, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk