15. august 2020
Hans Henrik Madsen, Maria Lund, Henning Lund og Rolf Kuhre er teamet bag Easy Green.  Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Hans Henrik Madsen, Maria Lund, Henning Lund og Rolf Kuhre er teamet bag Easy Green. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal din plæne være fin og grøn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal din plæne være fin og grøn?
Ugebladet Vestsjælland - 04. juli 2020 kl. 11:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan få en plæne, plejet og passet af en ægte greenkeeper. Det er nemlig Henning Lund, greenkeeper gennem de sidste 23 år og heraf de sidste fire som chefgreenkeeper på Ærø Golf Klub, der er eksperten på plæner, men med i teamet, der udgør Easy Green, er også hans datter Maria Lund, hendes mand Hans Henrik Madsen og Rolf Kuhre.

Det er Maria Lund, der er direktør i Easy Green, men hun har sit daglige virke i Lubi Vikar og Rekrutering, som har kontorer i Den gamle Sukkerfabrik i Gørlev. Hans Henrik Madsen arbejder i Easy Green, så meget som hans arbejde som paramediciner i Kalundborg tillader det.

Forvandler plænen

Og hvad er det så helt præcist, Easy Green kan?

- I den løsning, vi tilbyder haveejere, kommer vi to gange for at pleje din have. Vi gør det, at vi ved det første besøg giver plænen en powergødning, som får græsset til at gro og som nedbryder mosset. I samme ombæring sprøjter vi for to-kimede planter, altså ukrudtet og så ser man de første resultater efter tre til seks uger, forklarer Rolf Kuhre.

Sprøjtemidlerne er de bedste, professionelle på markedet og de håndteres med lang erfaring fra golfbaner.

- Vi er meget omhyggelige med at sprøjte, så doseringen er den helt rigtige og det er ukrudtet, der optager sprøjtemidlerne, så de ikke ender i grundvandet. Det er på samme måde, vi gør det på greenen, siger Henning Lund.

Ved det første besøg eftersår man også med flere græsfrø.

Slowrealease gødning

Det næste besøg foregår typisk tre måneder senere, hvor plænen får organisk gødning, der er langsomvirkende og som gøder plænen.

- Det er ofte sådan, at folk ikke har tid til at pleje deres plæner, eller måske ikke helt ved, hvad de skal gøre, så græsset igen bliver grønt og lækkert. Når vi har været hos kunden, kommer vi også med en plan for, hvordan græsset skal behandles fremover, for eksempel i forhold til klipning. Vi anbefaler en robotplæneklipper, fordi man får en meget jævn og flot klipning, siger Rolf Kuhre.

Husk håndværkerfradraget

Over halvdelen af det, det koster at få plænen frisket op igen, er udgifter til løn. Det betyder, at man kan indberette minimum 60% af fakturaen som håndværkerfradrag.

- Det er en vigtig ting at huske, påpeger Henning Lund.

Firmaet havde sine første kunder i slutningen af april og er allerede nu oppe på omkring 170 behandlede plæner fordelt med flest på Sjælland, men også i Jylland og på Lolland.

Er man interesseret at få en flot, grøn plæne, skal man gå ind på Easy Greens hjemmeside, udfylde en formular og så kontakter Easy Green kunden med et uforpligtende tilbud.

- Vi har gjort det på den måde, fordi så har vi en beskrivelse af haven, som vi bruger til at udarbejde tilbuddet. Det fungerer rigtig fint, slutter Rolf Kuhre.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk