18. september 2021
Fritz Müller, tv og Kasper Bahn er Reersø Bryghus. De er netop gået i gang med at brygge de første liter øl. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Fritz Müller, tv og Kasper Bahn er Reersø Bryghus. De er netop gået i gang med at brygge de første liter øl. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reersø-øllet er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reersø-øllet er på vej
Ugebladet Vestsjælland - 31. juli 2021 kl. 16:52

Øllets historie går flere tusinde år tilbage, faktisk er der viden om, at man for 10.000 år siden bryggede øl i det, der dengang var Egypten og Mesopotamien. Herhjemme vidner Egtvedpigen om, at man også bryggede øl i Danmark i Bronzealderen.

Det er kort sagt en ældgammel proces, der lige nu er i sin spænde start på Strandvejen 27 på Reersø. For et par dage siden røg den første bryg i mæskekarret, et bryg, der først er klar til december, men som allerede nu sælges som en fundraiser-øl, hvor man køber øllet på forhånd og få rabat hele næste år.

- Det første bryg laver vi som en fundraising, og den er klar til december, så man køber øllet, som vi kalder »1. Bryg«, nu, men får det først, når det er færdigmodnet til december, forklarer Kasper Bahn, som er direktøren i Reersø Bryghus.

Fritz Müller er den anden del af Reersø Bryghus og han er, ligesom Kasper, vild med at brygge øl.

De to mødte hinanden i en hel anden sammenhæng, nemlig som speciallærere i Kalundborg Kommune, men de fandt hurtigt ud af, at de, ud over at være kolleger, delte passionen for øllet.

- Nu har vi faktisk begge to sagt vores job op og går all in på Reersø Bryghus, fortæller Kasper Bahn.

Det er på Kasper Banhs ejendom, en gammel gård midt i Reersø, det hele foregår, hvor en tidligere kornlade er omdannet til bryggeri, mens en anden bygning skal bruges til lager og flasker med mere, og planen er, at der med tiden skal indrettes en butik i endnu en bygning på den store grund, der går helt ned til Vejlen.

Vand, korn, humle og gær

Groft sagt er der fire ingredienser i øl: Vand, korn, humle og gær.

- Når det er sagt, så er det jo mængde og modning, samt hvilket slags korn/humle/gær, man putter i. Vi laver håndbrygget øl helt fra bunden og derfor kan der forekomme varianter, selv om vi er meget omhyggelig med at skrive de forskellige processer ned, forklarer Fritz Müller, der er kendt som »Den gale Brygger«.

Vand, korn, humle og gær er kort sagt øl. I mæskekarret blandes vand og korn, og siden skal det over urtkedlen, som er trækedlen bag Kasper Bahn og Fritz Müller, for efterfølgende af blive nedkølet, hvorefter der tilsættes gær og øllet skal på tanke for at modnes.

Han har i flere år brygget øl og solgt til steder som Noma.

- Det var en sjov oplevelse, jeg tror, det var i 2008. Jeg var taget ind på Noma og skulle præsenterer mit øl for en sommelier, som ikke fortrak en mine, men bare nøgternt noterede, hvad øllet smagte af. I ren og skær nervøsitet kunne jeg ikke selv smage noget som helst, før jeg kom ud på gaden med en kontrakt i hånden, griner Fritz Müller.

Om Noma kommer til at købe øl fra Reersø Bryghus, vil tiden vise, men den lokale Reersø Kro har allerede lagt billet ind hos de to brygmestre. Flere er på listen, ligesom supermarkeder også kan forhandle øllet.

- Med det skal også sælges herfra, slår Kasper Banh fast.

Forsinket af corona

Planen var, at der allerede fra denne sommer skulle have været brygget og solgt øl fra Reersø Bryghus, men det har været svært at skaffe tanke i det stål, der skulle bruges, ligesom forskellige reservedele heller ikke har været til at skaffe.

- Vi fik endelig fat i seks tanke i det rigtige stål, som skulle køres fra fabrikken i Kroatien til Reersø. Vi fik at vide, at det ville tage fire dage, men den stakkels chauffør var 17 dage undervejs, fortæller Kasper Bahn.

- Vi gætter på, han har sidder i karantæne forskellige steder, for manden talte kun kroatisk. Men et eller andet har i hvert fald forsinket ham og dermed vores brygning, klukker Fritz Müller.

40.000 liter øl om året er målet, sådan i løse tal er det 800 liter øl om ugen, der skal igennem systemet og som sagt starter brygningen for alvor i disse dage.

Det tager omkring fire til seks uger at lave øl, og så er der nogle typer øl, der tager flere måneder, som 1. Bryg. Reersø Bryghus kommer til at have en basisproduktion af classic, pilsner, ipa, stout og hvedeøl, og oveni det en masse andre spændende øl.

Det er den lokale kunstner Alan Waring, der har tegnet maskotten Malte, en haleløs kat, samt logoet, men der stadig arbejdes på at få de første etiketter færdige.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk