10. august 2020
Karsten Lundbeck Garne, ny præst i Stenlille og Stenmagle. Foto: Claus Heje
Karsten Lundbeck Garne, ny præst i Stenlille og Stenmagle. Foto: Claus Heje
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst ansat i Stenmagle og Stenlille kirker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst ansat i Stenmagle og Stenlille kirker
Ugebladet Vestsjælland - 12. juli 2020 kl. 13:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere sognepræst i Stenmagle/Stenlille, Maria Hjort, fik 1. december sidste år nyt embede ved Ålholm Kirke i Valby efter 15 år som sognepræst i Stenmagle og Stenlille kirker.

Herefter gik processen med at finde en ny sognepræst i gang og mens den stod på, har Leif Evald været vikarpræst.

Men nu er processen netop afsluttet og menighedsrådet kan derfor offentliggøre, at det bliver den 44-årige Karsten Lundbeck Garne, der har fået stilling som sognepræst.

Han kommer fra en stilling som sognepræst i Skovlunde Kirke, hvor han har været i 10 år.

Her har han især lagt vægt på børne- og familiearbejde, som man også i Stenmagle og Stenlille har stort fokus på. Karsten er oprindeligt fra Gjern ved Silkeborg og er cand. theol. fra Aarhus Universitet i 2005.

- Det bliver godt igen at få liv og mennesker i præstegården, og vi glæder os til at byde Karsten og hans familie velkommen efter ni måneder uden fast præst. Vi er overbeviste om, at Karsten er den rigtige præst for os. Karsten har en klar og jordnær forkyndelse med et personligt, venligt og ligefremt engagement, som vi er sikre på, kan favne hele menigheden. Vi er også sikre på, at Karsten vil finde sig til rette med vores traditioner, men også, at han har øje for at udvikle de muligheder, der ligger i netop det sted, hvor vi bor, skriver menighedsrådet i Stenlille/Stenmagle ved formand Gert Lidsmoes på et opslag, der er delt på facebook.

Glad for fodbold og det kristne budskab

Karsten Lundbeck Garne er født og opvokset i Gjern ved Silkeborg og har læst teologi i Århus, hvor han tabte sit fodboldhjerte til AGF, som følges i medgang og modgang selv 14 år efter han forlod det jyske.

De seneste 10 år har han været præst i Skovlunde sogn, i et typisk forstadssogn.

-Jeg er gift med Maria og mens vi har boet i Skovlunde har vi sammen fået tre børn - Kristian på 10, Kathrine på 8 og Holger på 3. Vi glæder os til at flytte til præstegården i Stenmagle, og jeg ser frem til at blive præst for alle i Stenlille og Stenmagle, fortæller Karsten Lundbeck Garne.

Som præst er han optaget af, at alle både store og små får mulighed for at høre det kristne budskab på en meningsfuld måde. Det betyder også rigtigt meget at få lov at møde mange mennesker i mange forskellige situationer - både de glædelige og de triste begivenheder.

- Jeg ser frem til mange samtaler om alt fra vejret og fodbold til de ting, der betyder allermest, men også om alt det midt i mellem. Jeg ser frem til at hilse på alle i Stenmagle og Stenlille, slutter Karsten Lundbeck Garne.

Ansættelsen er med virkning fra 1. august og Karsten Lundbeck Garne vil blive indsat officielt i begge kirker ved aftengudsjenester den 13. august.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk