30. marts 2020
Oplev havørnens imponerende vingefang på Ørnens Dag søndag den 23. februar. Foto: Margit Dalberg Johannesen
Oplev havørnens imponerende vingefang på Ørnens Dag søndag den 23. februar. Foto: Margit Dalberg Johannesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Nordeuropas største rovfugl ved Tissø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Nordeuropas største rovfugl ved Tissø
Ugebladet Vestsjælland - 16. februar 2020 kl. 15:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Ørnens Dag har hele Danmark rigtig gode muligheder for at opleve Nordeuropas største rovfugl, havørnen, også kaldet den flyvende dør. Kyndige fuglefolk står klar til at fortælle succeshistorien om havørnen og vise den frem i teleskoper og kikkerter. Så kom og oplev suset når Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder Ørnens Dag søndag den 23. februar ved Tissø.

Det er en god idé at medbringe en kikkert, men der vil også være et begrænset antal kikkerter og teleskoper til rådighed.

Desuden arrangeres en guidet tur i egne biler for at finde flere af Kalundborgegnens tre par havørne, røde glenter og andre spændende fugle. Denne tur begynder fra Fugledegård klokken 11.

Der er mulighed for at købe kaffe m.m.

I dagens anledning er der gratis adgang til udstillingen om Kongsgården ved Tissø med bl.a. rekonstruktionen af Tissøguldringen.

Over 300 ørne i Danmark

Om vinteren er der rigtig gode muligheder for at opleve havørnens store vingesus over det meste af landet. DOF's frivillige ørne-entusiaster talte i januar 2019 303 havørne og 7 kongeørne i det danske landskab. Andre år har resultatet lydt på op mod 400 overvintrende ørne.

Der er ingen tvivl om, at især havørnen trives med landets lange kystlinjer og mange store søer, hvor der er rige muligheder for at søge føde. Havørnene kan opleves over det meste af landet, mens kongeørnen fortsat har en yderst begrænset geografisk udbredelse i Danmark. Man må i reglen til Østhimmerland hvis man vil se en dansk kongeørn.

Udryddet, men nu tilbage med succes

I 100 år var havørnen udryddet som ynglefugl i Danmark, men nu trives bestanden.

I 2017 faldt bestanden til 74 par fra 83 par i 2016. Denne tilbagegang skyldtes et udbrud af fugleinfluenza, som smittede havørnene gennem deres føde, der bl.a. består af ådsler samt svækkede og syge vandfugle. I 2018 oplevede bestanden dog igen fremgang, da der blev registreret 81 ynglepar, som tilsammen fik 122 unger på vingerne. 2019 blev et rekordår for de danske havørne, idet i alt 130 danske havørneunger kom på vingerne.

Fakta om havørnen

Havørnen er Nordeuropas største ørn. Den kan blive over 30 år gammel og yngler ved lavvandede kyster, søer og fjorde. Den lever af ådsler, fisk, vandfugle (gerne blishøns og skarver) samt mindre pattedyr. De voksne ørne danner normalt par for livet. Reden kan blive over tre meter høj og kan veje op til 500 kg. Arten har ynglet i Danmark siden istiden, undtagen i perioden fra 1900-1994.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk