
Tømrermester Allan Hansen er godt tilfreds - og ser mere fortrøstning på fremtiden for sig og sit firma, som han nu har drevet siden januar i år. Vestsjællands Tømrerentreprise blev lanceret kort tid før Corona-epidemien satte Danmark på hold. Og da det skete fik Allan Hansen efter eget udsagn lidt sved på panden: Betød det stop for ham og firmaet kort tid efter start?
Allan Hansen havde en større tagentreprise, så han var ikke arbejdsløs, men udsigterne for den nystartede virksomhed var ikke opløftende.
Da Danmark blev lukket ned havde Allan Hansen en tidskrævende opgave over adskillige uger, så han var ikke umiddelbart uden arbejde. Og der kom mere til, for det viste sig, at mange brugte Corona-krisen, hvor mange også måtte gå hjemme, til at få ordnet store og små vedligeholdelsesopgaver på boligen eller firma-ejendommen.
- Så jeg fik faktisk en del at se til, fortæller Allan med et bredt smil og konstaterer, at i dag er i alt tre ansatte i Vestsjællands Tømrerentreprise, så der er ingen grund til utilfredshed.
Firmaet tager sig af alle typer opgaver og har nu flere faste kunder, eksempelvis boligselskaber - og de er spredt over store dele af Sjælland, blandt andet i Københavnsområdet.
- Vore primære område er Vestsjælland, og det er her vi har flest jobs, især renoveringsopgaver - ikke mindst udskiftning af vinduer og døre, fortæller Allan Hansen.
Selv er han også lokal - kommer fra Gørlev, hvor han i dag bor og stortrives sammen med sin kæreste Heidi Vanman, der driver sit eget malerfirma.
Allan Hansen har tidligere blandt andet været beskæftiget hos Palle Clausen, der blandt andet drev firmaet PC Hegn. Og det er i en del af dets lokaler på Aldershvilevej Allan Hansen i dag har sit store lager.
hup
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her