24. september 2018
Kisser Skeel åbner Kisser´s Glade  Hunde fredag den 13. april. Boxeren Figaro er ophavshund til butikken. Foto: Charlotte Koefoed
Kisser Skeel åbner Kisser´s Glade Hunde fredag den 13. april. Boxeren Figaro er ophavshund til butikken. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny gårdbutik byder på rå hundemad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny gårdbutik byder på rå hundemad
Ugebladet Vestsjælland - 06. april 2018 kl. 18:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kisser og Bjarne Skeel havde sammen med deres datter og svigersøn og deres to små børn kigget længe efter et sted, hvor to generationer kunne bo, om ikke under samme tag, så på samme matrikel.

Det fandt de på Fuglesangsgaard lidt uden for Løve, hvor der i hovedhuset er masser af plads til den unge familie, mens Kisser og Bjarne, samt boxeren Figaro på ni år, fik mange kvadratmeter i de gennemrestaurerede staldbygninger.

Så mange, at der blev plads til en gårdbutik, som åbner fredag den 13. april.

Sortimentet i gårdbutikken henvender sig til de firbenede, nemlig hunde og katte. Og de skal have råt kød, hvis det står til indehaveren af gårdbutikken, Kisser Skeel.

- Det startede egentlig for ni år siden, da vi fik Figaro. Han havde de første halvandet år af sit liv utrolig mange problemer med maven, så jeg begyndte at undersøge hvad der kunne hjælpe ham og fandt frem til BARF, Biologically Appropriate Raw Food. Det hjalp med det samme på Figaro, og så opstod ideen med at åbne en butik med foderet, fortæller Kisser Skeel.

Det gjorde hun på Bagsværd Hovedgade, hvor hun i seks år havde foderbutik med BARF til både hunde og katte, samt et udvalg af kvalitetstørfoder, før familien i december sidste år fandt drømmeboligen ved Løve.

Samme koncept
Lige nu er der ved at blive lagt sidste hånd på butikslokalerne, så alt er klar til åbningen den 13. april, hvor der bydes på lidt spise og drikke. Kisser´s Glade Hunde hedder butikken, og der er en hjemmeside tilknyttet, hvor man kan læse meget mere om de produkter, der tilbydes.

- Vi har et par tørfoderleverandører og BARF til både hunde og katte. De er jo rovdyr og er slet ikke indrettet til at spise forarbejdet mad. Mange hunde lider også af allergi og de har stor glæde af at skifte over til BARF foder, siger Kisser Skeel.

Kissers Glade Hunde åbner fredag den 13. april klokken 12 og lørdag den 14. april er der åbnet fra 10 til 16. Begge dage er der 20% på alt i butikken og en gratis guffepose til hunden.

Adressen er Børstupvej 22, Løve.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk