21. juni 2021
Mike Andersen, 32 år, har i et par år drevet sit eget firma, Solbjerg Rudetoning fra privaten på Solbjergvej 4 i Finderup. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Mike Andersen, 32 år, har i et par år drevet sit eget firma, Solbjerg Rudetoning fra privaten på Solbjergvej 4 i Finderup. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mike pakker biler ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mike pakker biler ind
Ugebladet Vestsjælland - 09. april 2021 kl. 11:52

Uanset om ruden sidder i en bil eller i en bygning, kan Mike Andersen med folie, tone ruden, så man nedsætter indsynet, men ikke udsynet, eller dæmper varmen fra vinduet. Og så kan han også lave skilte.

Lige efter man svinger ind på Solbjergvej ved Finderup Kirke, ligger nummer 4, hvor Mike Andersen bor sammen med sin familie. Her har han indrettet sig med et værksted til sin forretning, Solbjerg Rudetoning.

Men hvad i alverden laver en rudetoner?

- Jeg sætter folie på ruder, uanset om de sidder i en bil eller i en bygning. Jeg kan pakke hele bilen ind og så laver jeg skilte, også med folie, forklarer 32-årige Mike Andersen.

Det er den korte version. Den lidt længere er, at efter et par år som tømrer, begyndte Mike Andersen at arbejde som vinduespudser og her kom han i forbindelse med rudetoning.

- Vi gjorde en del i at sætte folie på ruder. Nogle, fordi man ikke vil have folk kan kigge ind fra gaden, men vi satte masser af solafskærmning op i for eksempel kontorbygninger med store glasfacader. Folk sad simpelthen og kogte i solen. Og med solafskærmning kan vi reducere varmen betragteligt, fortæller Mike Andersen.

Startede for sig selv

I 2017 begyndte Mike Andersen så småt for sig selv og etablerede sit eget firma, Solbjerg Rudetoning, og nu har han fået så travlt, at der er ansat en medarbejder.

I begyndelsen tog det ham hel en dag at sætte folie i en bil, nu kan han snildt klare fem-seks biler om dagen.

Mike Andersen sætter først foliet op på ydersiden af bilruden og skærer den til der. Så er det nemt at sætter foliet op på indersiden.

- Jeg arbejder en del for bilforhandlere, og udfører i mange tilfælde arbejdet ude hos dem, men jeg laver også toning af ruder for private. For eksempel denne Volvo, som skal have tonet de bagerste ruder. Det betyder, at de, der sidder på bagsæderne ikke bliver blændet af solen, men også at der ikke bliver så varmt i bilen. Og så er der den fordel, at folk ikke kan se ind i bilen, forklarer Mike Andersen, mens han rutineret sætter foliet på.

- Først laver jeg skabelonen på ydersiden, og bagefter sætter jeg foliet op inden i bilen. Så, nu er den klaret, siger Mike Andersen og lukker bagagerummet på Volvoen.

Mike kan også, hvis kunden ønsker det, pakke hele bilen ind i folie.

- Det ser man mange firmaer, der vælger for tiden. Det er en nem og hurtig måde at få sin firmabil gjort til et blikfang, siger Mike Andersen.

Også skilte

Rudetoning kan som nævnt laves på alle ruder, uanset, hvor de sidder. Og der er flere og flere, der har fået øjnene op for foliet som alternativ til gardiner eller lameller som solafskærmning.

Mike Andersen har en stor printer og kan lave alt i folie. For eksempel logoer til biler, reklamer, slogans og meget andet.

Mike Andersen har selv folie på sin firmabil. Foto: Gry Mørck

Han kan også lave skilte og er netop i gang med at lave et stort skilt til en autolakerer i Slagelse.

- I dag er kvaliteten af folie supergod og det betyder, at vil man have foliet af igen, er det ikke noget problem. Før i tiden kunne lakken tage skade, men sådan er det ikke mere. Der er sket en stor teknologisk udvikling, slutter Mike Andersen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk