17. oktober 2019
Forsamlingshuset Enigheden i Gørlev er truet af lukning. 
Foto: Birgitte Larsen
Forsamlingshuset Enigheden i Gørlev er truet af lukning. Foto: Birgitte Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukningstruet forsamlingshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukningstruet forsamlingshus
Ugebladet Vestsjælland - 02. marts 2016 kl. 14:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kan du lide at spille banko? Har I konfirmationer i familien? Går du på julemarked? Kunne du finde lidt energi inde i dig selv til at give dit besyv med, så disse ting kan foregå? Så er der flere positioner ledige i bestyrelsen for forsamlingshuset Enigheden i Gørlev.

arrow Læs også: Nyt liv til truet forsamlingshus

Der mangler lige nu og her nogle personer, der vil bidrage til disse sysler på Gørlev-egnen.

- Ellers lukker vi. Simpelthen.

Dette er ordene fra Birgitte Larsen, der sammen med sin mand Kurt kører forsamlingshuset. De har behov for hjælp fra i hvert fald et par mennesker til.

- Og gerne yngre mennesker, der jo har mere gåpåmod og flere kræfter end os. Vi kunne også bruge nogle unge til at inspirere os til, hvad vi kunne tilbyde børnefamilier, for eksempel, siger hun.

Generalforsamlingen, holdt tidligere i denne uge, var nedslående for ægteparret, trods artikler i den lokale presse. Blandt de 25 fremmødte var ingen mødt op for at deltage i bestyrelsesarbejdet.

Og det skuffer Birgitte og Kurt Larsen, især fordi så mange mennesker gerne deltager i bankospil og kommer til julemarked.

- Jeg vil godt være ærlig og sige, at der altså ligger noget arbejde i det, påpeger Birgitte Larsen, der normalt bruger tre-fire timer på at gøre klar til arrangementer og en time til oprydning bagefter, hvis der ikke er nogen hjælp.

- Nogle gange bager jeg til alle, der kommer, og en gang om måneden er der gratis kaffe og kage. At opleve det sammen med de glade, taknemmelige mennesker, der kommer, er til at tage og føle på, siger Birgitte Larsen, der tænker, at bestyrelsesarbejde i Enigheden kunne være godt for nogen, der mangler et socialt netværk.

Der er konfirmationsbookinger frem til juni, og disse fester vil Birgitte og Kurt Larsen gøre deres bedste for at imødekomme.

- Vi håber i det mindste at kunne nedsætte et forretningsudvalg, så vi kan køre konfirmationerne, siger hun.

Derudover kan hun kun love, at forsamlingshus Enigheden lukker.

Der bliver indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, der skal holdes den 17. marts kl. 19.00.

arrow Forsamlingshus blev reddet
30. marts 2016 kl. 06:58 Opdateret: kl. 16:03
arrow Lige før nøglen drejes om
26. februar 2016 kl. 08:07 Opdateret: kl. 08:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk