24. juli 2019
Leif og Trine Juhl, LJ Plant og Pleje fik Årets Erhvervspris overrakt af Steffen Olsen. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Leif og Trine Juhl, LJ Plant og Pleje fik Årets Erhvervspris overrakt af Steffen Olsen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leif og Trine fik erhvervsprisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leif og Trine fik erhvervsprisen
Opdateret 01. marts 2019 kl. 11:22
Ugebladet Vestsjælland - 28. februar 2019 kl. 23:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har prøvet det før, Leif Juhl. At få en pris, selv om det kun er syv år siden han startede eget firma som 50-årig.

Leif Juhl fik nemlig i 2017 Venstres initiativpris. Han startede sin virksomhed LJ Plant og Pleje i 2012, og siden er virksomheden vokset og kun blevet større. For syv år siden med to medarbejdere, i dag er der 25.

Formand for Handels- og Erhvervsforeningen for Gørlev og Omegn, Steffen Olsen, fortalte om prismodtageren, at han er en arbejdsom og stabil mand, der er en god kollega og som på få år har formået at drive sit firma på en sådan måde, at medarbejderstaben nu tæller omkring 25 mand.

- Og en dame, for årets prismodtager har nemlig sin kone, Trine, med på arbejde hver dag, sagde Steffen Olsen og det overraskede par kunne rejse sig og tage imod såvel klapsalver, som buket og vin, som næstformand for Handels- og Erhvervsforeningen for Gørlev og Omegn , Christen Clemmensen kunne overrække.

Arbejdsopgaverne i LJ Plant og Pleje handler om at vedligeholde kirkegårde fordelt på fire provstier, men også med opgaver for boligselskaber og private.

I Finderup Kirke er han og hans medarbejdere for øjeblikket i gang med at etablere en skovkirkegård i et område af den eksisterende kirkegård, et projekt som følges tæt af menigheden i Finderup.

Prisen blev overrakt som punkt nummer syv på generalforsamlingen i Gørlevhallens selskabslokaler og efter parret havde sat sig ned igen, var der kun eventuelt tilbage.

Her blev der givet to opfordringer: at melde sig ind i Gørlev Lokalråd, og at kigge forbi Skill i Næstved torsdag den 4. april.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk