12. maj 2021
Mød Jens Jacob Tychsen fra Badehotellet via kulturpakken fra fire kultur- og fritidsinstitutioner i Kalundborg Kommune.
Mød Jens Jacob Tychsen fra Badehotellet via kulturpakken fra fire kultur- og fritidsinstitutioner i Kalundborg Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturpakker til ældre i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturpakker til ældre i Kalundborg
Ugebladet Vestsjælland - 14. april 2021 kl. 15:52

Kalundborg Kommune: Efter et længere politisk ønske om, at der sættes fokus på ældrekultur, er Kulturpakkerne til ældre nu en realitet. I Ældre- og Sundhedsudvalget har man besluttet at afsætte 200.000 kr. om året til afvikling af kulturelle arrangementer for ældre. Foreløbigt i 2021 og 2022.

Udarbejdelsen af Kulturpakkerne til ældre er blevet til i samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker, Sundhed & Udvikling, Frivilligrådet og Ældrerådet i Kalundborg Kommune.

Foreninger kan søge om pakkerne

Kulturpakkerne bliver tilbudt frivillige foreninger, der har seniorer som målgruppe. Pakkerne er gratis, og det forventes at blive et stort tilløbsstykke når de bliver løbet af stablen i efteråret 2021.

Derfor ser arbejdsgruppen bag kulturpakkerne frem til at modtage ansøgninger fra frivillige foreninger, som søger værtskab.

Bekæmp ensomhed
Formålet med pakkerne er blandet andet at styrke fællesskabet blandt den ældre del af befolkningen i Kalundborg Kommune.

Der opfordres til, at borgeren ved tilmelding inviterer en nabo/bekendt med, så nye deltagere også bliver aktive i de lokale kulturtilbud.

Som deltager bestemmer man selv, om man er med til et eller flere arrangementer, og man behøver ikke at følges med den samme nabo/bekendte hver gang.

Som værtsforening forventes det, at de vil være med til at sætte fokus på borgere, der ikke allerede er en del af et fællesskab eller en forening.

Kulturpakker med masser af spræl i

De fire pakker er spækket med underholdning som for eksempel Jens Jacob Tychsen fra Badehotellet, Trylleri, magi og tankelæsning med Henrik Svanekiær, Improvisationsteater med Specialklassen, Mormor på mandejagt med Judith Rothenborg og mange, mange flere spændende foredrag, musik og underholdning.

Kulturpakker til ældre vil blive afviklet fra august til december 2021. Lige nu udbydes værtskabet til de frivillige foreninger, hvorefter arbejdsgruppen fordeler de mange ønsker efter prioritet. Derefter planlægges booking af lokaler og de endelige datoer for afviklingen. Kulturpakkerne vil blive annonceret i lokalpressen, i Biblioteksbladet samt på KultuNaut.dk.

Billetter til arrangementerne vil være gratis og bookes via projektets hjemmeside: www.kulturpakkerkalundborg.dk eller via personlig betjening på et af kommunens betjente biblioteker.

På hjemmesiden vil der løbende blive lagt information op vedrørende arrangementerne.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk