5. juli 2020
Først fik Gørlev Udvalget tilsagn om, at de gerne måtte afvikle deres årlige marked, men uden heste, tivoli og underholdning. Nu er meldinger, at man stadig gerne må holde kræmmermarked, men det samlede antal, der må være på hele den store plads, ikke må overstige 50 personer. Det ærgrer Jørgen Arnam-Olsen og Helge Carlsson.
Først fik Gørlev Udvalget tilsagn om, at de gerne måtte afvikle deres årlige marked, men uden heste, tivoli og underholdning. Nu er meldinger, at man stadig gerne må holde kræmmermarked, men det samlede antal, der må være på hele den store plads, ikke må overstige 50 personer. Det ærgrer Jørgen Arnam-Olsen og Helge Carlsson.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kort glæde for kræmmermarkedet i Gørlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort glæde for kræmmermarkedet i Gørlev
Ugebladet Vestsjælland - 11. juni 2020 kl. 11:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge var glæden stor hos Gørlev Udvalget, der i over 40 år har stået for to årlige heste- og kræmmermarkeder i Gørlev. De havde nemlig fået en mundtlig tilkendegivelse den 29. maj fra Midt- og Vestsjællands Politi om, at man gerne måtte holde marked dog uden heste og tivoli.

- Det blev vi rigtig glade for. Vi var langt i planlægningen af årets hesteskue og kræmmermarked, da landet lukkede ned i marts og vores marked naturligvis også blev aflyst. Derfor blev vi ekstra glade ved udsigten til, at vi kunne holde kræmmermarked i weekenden den 3. - 5. juli, siger Jørgen Arnam-Olsen fra Gørlev Udvalget.

Gørlev Udvalget gik derfor i gang med at kontakte alle de kræmmere, der tidligere havde tilmeldt sig og informerede om, at der var marked, men naturligvis med hensyntagen til de regler, der var omkring dette og antallet af personer indenfor det lovlige antal kvadratmeter pr. person.

Kun 50 personer på hele pladsen

- I går blev vi så igen kontaktet af politiet, der oplyste, at vi som følge af det øgede forsamlingsforbud fra 10 til 50 personer, nu kunne holde markedet, hvis vi sikrede, at der kun var 50 personer forsamlet på hele pladsen. Dette er reelt en stramning, idet der tidligere måtte forsamles 10 personer på et givent antal kvadratmeter - men nu kun 50 på hele pladsen. Det giver ingen mening at holde et kræmmermarked, hvor vi kun må være 50 personer i alt, inklusive os selv og kræmmerne, så vi bliver nødt til at aflyse, siger Jørgen Arnam-Olsen.

- Vi har naturligvis stor respekt for, at folkesundheden skal sikres og overholder naturligvis reglerne, men det er med stor frustration, at det, der skulle være en lempelse, faktisk er en stramning og vi nu for 2. gang kan aflyse et marked og lægge et arbejde i skuffen, lyder det samlet fra Gørlev Udvalget, der består af Lotte Bing Nielsen, Jørgen Arnam- Olsen og Helge Carlsson.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk