23. august 2019
Man kan komme med Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv til Agersø. Privatfoto
Man kan komme med Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv til Agersø. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med til Agersø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom med til Agersø
Ugebladet Vestsjælland - 31. juli 2019 kl. 17:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gørlev Lokalhistoriske Forening har arrangeret en tur til Agersø torsdag den 29. august. Her er stadig ledige pladser og man kan tilmelde sig frem til den 14. august.

Man mødes på Stigsnæs Havn klokken 9.45 , hvor der parkeres og man tager færgen til Agersø.

- På Agersø modtages vi af lokale guider, der formidler øens historie, der går tilbage til 1231. De vil fortælle anekdoter fra for- og nutid og vi går omkring to timers guidet gåtur gennem byen med besøg på møllen fra 1892, kirken, historieladen og brandstationen - en gåtur på 600 meter, fortæller Anne Christensen fra Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Frokost på kroen
Herefter spiser man frokost på Agersø Kro »En bid af Agersø«, inklusiv en Agersø bryg, et glas vin eller vand efter ønske. Efter spisningen starter en traktortur gennem den unikke natur, hvor guiden fortæller om øen, der gøres holdt mange steder, blandt andet på øens højeste punkt, hvor man i klart vejr kan se 10 øer.

Før turen går tilbage til Stigsnæs serveres der kaffe og kage på Din Snack og Snak Bar på Agersø havn.

- Prisen på turen er alt inklusiv. Har man lyst til at tage med på turen, skal man tilmelde sig inden den 14. august til Anne Christensen. Der er plads til maksimalt 50 deltagere.

Bog om Kirke Helsinge
Henvendelser fra beboere i Kirke Helsinge til Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv, der ønskede en bog om Kirke Helsinge, har sat mange tanker i gang. For at finde ud af om det er en idé, er der omdelt flyers til alle husstande i Kirke Helsinge ejerlav, hvor der blev inviteret til to møder i Seniorhuset Birkely i Kirke Helsinge. Dette var for at finde ud af om der var interesse for en bog. Alle der deltog syntes det var en god idé.

Skal ideen blive til en bog har vi brug mere viden om Kirke Helsinge og hjælp til at skrive.

Udover forretninger og håndværkere, foreninger, institutioner, personer der har haft indflydelse og meget andet, vil det også være dejligt med erindringer om noget der er sket gennem årene. Det kan være en skoledag, man aldrig glemmer, dilettantforestillinger, fodboldkampe, gymnastikopvisninger, sjove episoder, dagligdags begivenheder, hvordan livet var tidligere eller som det er nu, for at give et indtryk af byen og tiden.

- Har du noget du kan bidrage med, erindringer, hjælp til at søge viden, skrive eller andet hører vi gerne fra dig, for uden hjælp ingen bog, vil jeg meget gerne høre fra dig, opfordre Anne Christensen.

Der er nedsat forskellige skrivegrupper til at få skrevet bogen.

Lørdagsåbent
Arkivet har åbent de to første lørdage i august, hvor der samtidig er torvedag. Der er åbent fra klokken 10 til13.

_ Vi har haft åbent alle de lørdag, der har været torvedag, og det har vi megen glæde af, der kommer mange for at besøge arkivet, flere for at se om arkivet har noget om deres aner, oplysninger om ejendomme og meget andet, fortæller Anne Christensen.

De faste åbningstider i arkivet er hver tirsdag fra klokken 14 til 16, samt anden tirsdag i måneden fra klokken 19 til 21.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk