6. marts 2021
Et gammelt penalhus.
gallery icon

Se billedserie

Et gammelt penalhus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan havde folk det i Tersløse omkring år 400?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan havde folk det i Tersløse omkring år 400?
Ugebladet Vestsjælland - 21. februar 2021 kl. 14:52

Arkæologerne begynder til marts at grave på Pilegårdstrekanten i Dianalund. Forundersøgelserne siger, at man nok vil finde huse fra en landsby der eksisterede her omkring år 400 e.Kr. Kan vi sige noget om, hvordan folk i denne landsby havde det?

Da denne landsby fra omkring år 400 endnu ikke er udgravet, kan vi naturligvis ikke sige noget konkret om livet i denne, men generelt og ved at sammenligne med andre landsbyer fra perioden kan vi alligevel komme ret tæt på folkene her.

Klimaet er vådt, derfor opfandt man bukser

Menneskene i landsbyen har haft det godt. Jorden var også dengang god, så den enkelte bonde har ikke skullet arbejde så meget for at få en skål korn, som kollegaen i f.eks. Ruds Vedby, der har dårligere jord.

Jagten i den meget store Tersløse bøgeskov har også været fin, og der er fisk i de mange søer og i Bjørnevad å. Også kvindens arbejde er lettere nu end førhen. Skubbekværnen er erstattet af drejekværnen, der måske er 10 gange så effektiv.

Den mere fritid, kvinderne får, bruger de på at pynte sig selv og deres hjem: væveteknikken forbedres, håndværkere tager over og der kommer flere farver i tøjet. Hør tages i brug, og smykkerne bliver flere. Husene er blevet større og med flere rum.

Også manden har det nu lettere end før. Vejene er udbygget og forgængerne til de hestevogne med egerhjul, vi kender til helt op i 1950'erne, ser dagens lys, muldfjeldsploven indføres og smedeteknikken er bedre end i Ældre romersk jernalder. Klimaet er dog fugtigt og koldt. Den øgede fugtighed gør at kornavlen ikke giver så stort udbytte og at kornet ofte mugner.

Til gengæld trives græsset, og vi ser derfor, at kvægavlen tager til i omfang, og at stalde bliver større.

Da mændene arbejder udenfor, har man for længst opfundet bukser til disse. Kvinder, der fortrinsvis arbejder indendørs beholder skørtet, som alle havde gået med i Bronzealderen.

Danerne erobrede Sjælland undtagen Merløse herred

Om aftenen sidder folkene og fortæller hinanden historier om danernes erobring af Sjælland. De ældste har måske endog deltaget i krige mod dem. Danerne er en folkestamme fra - sandsynligvis - Skåne, der omkring år 200 etablerer et kongedømme på Stevns omkring Tryggevælde å.

Langsomt - ved at sejle rundt langs kysten af Sjælland og sejle op ad åerne - erobrer de øen. Senere kommer turen til Fyn og Østjylland. Man mener i dag, at byer, der ender på -lev (f.eks. Reerslev) er anlagt af danerne.

Byer der ender på -løse (som Tersløse) var sandsynligvis i landet før -lev-byerne blev grundlagt. De skulle altså være anlagt af de oprindelige beboere. Det er i den forbindelse interessant at se, at ingen byer, der ender på lev, befinder sig i Merløse Herred, altså det indre af Sjælland. Til gengæld findes en fjerdedel af alle »løse-byer« her.

Noget kunne således tyde på, at danerne opgav at erobre Merløse herred og lod folkene her leve i et slags indianerreservat.

Her på overgangen mellem romersk og germansk jernalder er krigene mellem danere og de oprindelige beboere dog holdt op. I alt fald på Sjælland, og tilbage er nu kun historierne, de historier vi måske til dels stadig kender i form af sagaerne om Skjoldungerne.

Handel med hele Europa

Men i Tersløse har man nok ikke mærket meget til disse stridigheder. Hertil lå Tersløse for isoleret. Det er ellers ikke fordi man er hjemmefødninger.

Man får varer fra hele Europa. Varer der bliver købt på de store markeder ved Tryggevælde å, Lejre og Gudme på Fyn. Disse bliver så fordelt ud over det ganske land i tiden derefter.

Disse varer finder også vej til Tersløse. Det bliver spændende at se, hvad arkæologerne finder.

Runer

Man kender til runer. Men i Tersløse er der nok kun få om overhovedet nogen, der kan læse dem. For det er ikke nødvendigt. Viden bliver overleveret fra generation til generation via den mundtlige fortælling og via mesterlæren.

Men helt ukendt er runer ikke. Den trææske, der ligner et træpenalhus, der blev fundet i Garbølle Mose i Stenlille, har en indskrift med runer.

Der står »Hafråd lavede æsken«. Det er en meget dagligdags indskrift, så kendskab til runer er ikke kun forbeholdt skriftkloge og præster.

Tro og begravelse

Vi ved ikke meget om deres tro og begravelsesskikke. I Germansk Jernalder har man samme tro som i Vikingetiden. Måske har man allerede denne tro her omkring 400 e.Kr.

Begravelsesritualerne kender man heller ikke noget til. Man er ophørt med at give gravgaver og man brænder oftest de døde.

Asken herfra lægger man i en urne, der står i en lille høj over jordoverfladen. Sådanne små høje er for længst pløjet over og derfor finder vi så at sige ikke grave fra denne periode.

Jørgen Mogensen, arkivleder Lokalhistorisk Arkiv i

Dianalund

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk