
Drøsselbjerg: En hjertestarter skaber tryghed i lokalområdet og for indbyggerne i dem. Det kan Asta Zinckernagel fra Drøsselbjerg Strand tale med om.
Hun stod ved Hjerteforeningens Landsuddeling sidste år i spidsen for at samle ind til en hjertestarter, der siden er blevet sat op i sommerhusområdet. Den er placeret centralt ved Gårdhøjsvej 8.
Asta Zinckernagel fortæller, at de igennem længere tid i grundejerforeningen havde talt om at få en hjertestarter. Da hun blev opmærksom på, at det var muligt gennem Hjerteforeningen at kunne gå sig til at få opsat en hjertestarter, satte hun gang i mobiliseringen af indsamlere.
Ved hjælp af opslag på grundejerforeningens Facebookgruppe fik Asta Zincernagel samlet nok indsamlere - både til at gå fysisk, men også til at samle penge ind digitalt. Hun peger på, at muligheden for at samle penge ind digitalt er genialt - især i den her coronatid, hvor både indsamlere og dem, der donerer penge kan være bekymret for det fysiske møde.
Nu har Drøsselbjergstrand fået hjertestarteren og Asta Zinckernagel siger, at det giver en stor tryghed, for sommerhusområdet ligger langt væk fra alting, og det vil tage tid for ambulancer og lægebiler at kommer hertil.
Fakta om Landsuddelingen
Søndag den 30. maj 2021 holder Hjerteforeningen Landsuddeling for tredje gang. Alle kan starte en indsamlingsgruppe, og Hjerteforeningen giver hjertestartere til alle grupper, der tilsammen dækker mindst 15 indsamlingsruter.
Man kan deltage i en gruppe med naboer, familie, kolleger, sportsklubben osv.
Går man som gruppe 15 indsamlingsruter tilsammen, får gruppen derefter:
- En kvalitetshjertestarter
- Et udendørs klimaskab til hjertestarteren
- Montering af autoriseret elektriker
Et gratis Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning
- Et års ServicePlus-aftale (overvågning og fuld service, så hjertestarteren hele tiden er funktionsdygtig).
Det tager to-tre timer at gå en rute. Man kan også støtte den gode sag ved at gå en indsamlingsrute uden at deltage i en gruppe.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her