18. maj 2021
Frederik Crone Rasmussen er butikschef i Fakta i Gørlev. Han er stolt over, at butikken er blevet kåret som årets butik og roser sit personale for indsatsen. Foto: Charlotte Koefoed
Frederik Crone Rasmussen er butikschef i Fakta i Gørlev. Han er stolt over, at butikken er blevet kåret som årets butik og roser sit personale for indsatsen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her ligger årets Fakta-butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her ligger årets Fakta-butik
Ugebladet Vestsjælland - 20. april 2021 kl. 12:52

Fakta sætter pris på både medarbejderne, kunderne og væksten, når de hvert år kårer årets butik i de forskellige distrikter, butikkerne rundt om i landet er delt ind i.

I det nordvestsjællandske er der 16 butikker fordelt i distrikt 41, der omfatter Kalundborg, Slagelse, Sorø, Holbæk og Odsherred .

Af de 16 butikker, var det i år Gørlevs Fakta, det skilte sig positivt ud og den information delte butikschef gladeligt ud på facebook og til avisen forleden.

- Vi er da vildt stolte over, at vores butik er blevet kåret som året butik. Vi er blevet bedømt på tre parameter, hvor den første er væksten i butikken, hvor vores salgskurve har været opadgående de seneste år. Så måler man på kundetilfredshed og ikke mindst på personalets trivsel. Og det er jeg rigtig glad for. Det betyder utrolig meget, at personalet trives. Deres arbejdsglæde smitter, mener butikschef Frederik Crone Rasmussen.

Der er 20 ansatte i Fakta i Gørlev, flere af dem unge og især deres udvikling ligger Frederik Crone Rasmussen på sinde.

- De vokser med ansvaret og det er en stor glæde at se den udvikling, de går igennem. I det hele taget er jeg utrolig stolt af personalet og deres indsats, siger Frederik Crone Rasmussen.

Hæderen som årets butik kan man se på den store røde stander, der står i butikken, og så kvitterer butikken også med nogle skarpe tilbud.

Vi vil gerne give noget tilbage

Frederik Crone Rasmussen, 33 år, startede for 16 år siden som ungarbejder, da Fakta lå på Bytrovet i Gørlev og han har de sidste 14 år været Sjælland rund i forskellige Faktabutikker.

For tre år siden kom han tilbage til Gørlev og er glad for at kunne gøre en forskel i lokalsamfundet. Derfor er Fakta i Gørlev blandt andet sponsor ved forskellige aktiviteter, der har med børn og unge at gøre.

- Vi giver blandt andet is til fodboldskolen i Kirke Helsinge og lignende ting. Det giver god mening at give noget tilbage til lokalsamfundet, slutter Frederik Crone Rasmussen.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk