6. april 2020
Guldringen fra Ornum. Fundet af den kostbar guldring ved Halleby Å i Ornum peger på, at der på dette sted har været en betydelig bebyggelse i det 9. århundrede. Hør mere til foredrag i Vinde Helsinge Forsamlingshus onsdag den 26. februar.
Guldringen fra Ornum. Fundet af den kostbar guldring ved Halleby Å i Ornum peger på, at der på dette sted har været en betydelig bebyggelse i det 9. århundrede. Hør mere til foredrag i Vinde Helsinge Forsamlingshus onsdag den 26. februar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldringen fra Ornum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldringen fra Ornum
Opdateret 13. februar 2020 kl. 09:18
Ugebladet Vestsjælland - 12. februar 2020 kl. 10:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foredrag: Vikingerne nøjedes ikke med at sejle - den nyeste viden om jernalderen og vikingetiden på Vestsjælland belyses ved foredrag i Vinde Helsinge.

Kirke Helsinge/ Vinde Helsinge: Fundet af den kostbar guldring ved Halleby Å i Ornum peger på, at der på dette sted har været en betydelig bebyggelse i det 9. århundrede

Kirke Helsinge området er arkæologisk set mest kendt for de mange jættestuer, ikke mindst Rævehøj ved Dalby, som har et 2,5 meter højt jættestuekammer, Danmarks højeste. Men landskabet mellem Tissø og Storebælt bærer også mange spor fra nyere tid, fra jernalderen og vikingetiden.

Det vil cand.mag. i arkæologi Martin Pavón fra Museum Vestsjælland/Kalundborg Museum fortælle om onsdag den 26. februar i Vinde Helsinge Forsamlingshus, efter Kirke Helsinge Og Omegns Lokalråds generalforsamling.

Martin Pavón vil fortælle om Halleby Å og Helsinge Å som transportveje til og fra Fugledegård, kongsgården ved Tissø, set i lyset af den nyeste viden om vikingetidens sejlads. Hidtil har den gældende teori været, at kongsgårdens havn lå ved Dalby Hals, således at mennesker og varer blev sejlet ad Halleby Å til Tissø.

Ny forskning har imidlertid vist, at vejnettet var mere udbygget i vikingetiden end tidligere antaget, og det peger på, at vikingetidens transport ikke kun foregik ad åerne med skibe. Der er således for nylig opstået en teori om, at forbindelsen mellem Tissø og havet gik ad vejnettet til Melby i Kalundborg Fjord, hvor der er fundet en meget rig kongsgård, som har ligget godt i forhold til kongemagtens militære flådebase, Hærvig.

Det bliver således en lang og spændende rejse i Kirke Helsinge og omegns historie, som Martin Pavón vil sende tilhørerne ud på.

Alle er velkomne til foredraget, der starter klokken 19.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk