21. juli 2018
Grundlovsdag-gruppen består af Jakob Krüdt, næstformand i DUR, Louise Sjøberg, Henrik Oskar Henriksen og Merete Sommer. Foto: Charlotte Koefoed
Grundlovsdag-gruppen består af Jakob Krüdt, næstformand i DUR, Louise Sjøberg, Henrik Oskar Henriksen og Merete Sommer. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlovsfest i Dianalund ved Borgerhuset igen i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlovsfest i Dianalund ved Borgerhuset igen i år
Ugebladet Vestsjælland - 11. maj 2018 kl. 13:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I januar modtog grundlovsdagsgruppen i Dianalund Sorø Erhvervsråds fyrtårnspris for det store og velorganiserede grundlovsarrangement, man i flere år har stablet på benene i Dianalund.

Ved den lejlighed meddelte gruppen, at de trak sig fra arrangementet og i samme åndedrag lovede daværende formand for DUR, Dianalund Udviklingsråd, Louise Sjøberg, at der nok skulle blive grundlovsfest i Dianalund.

Derfor fik hun sammensat en gruppe, der ud over hende selv, består af Merete Sommer, der var med i den tidligere grundlovsgruppe, Henrik Oskar Henriksen og Jakob Krüdt, næstformand i DUR.

Vigtigt ikke at springe et år over

Sidste år var grundlovsfesten noget af et tilløbsstykke med flere folketingsmedlemmer som for eksempel Mette Frederiksen, Socialdemokraterne, Simon Emil Amnitzbøll-Bille, Liberal Alliance og Pia Olsen Dyhr, SF, og med Poul Erik Skammelsen som leder af en lokalpolitisk debat. Stig Grenov fra Kristendemokraterne deltog også.

- Vi får regionsformand Heino Knudsen som hovedtaler, men vi arbejder på at få flere politikere til at komme, men har desværre fået afbud fra flere toppolitikere, fortæller Louise Sjøberg.

Uanset antallet af toppolitikere, mener gruppen, at det er vigtigt ikke at springe et år over.

- Flere har spurgt til, om vi holder grundlovsdag, og ja, det gør vi, selv om den ikke bliver i samme omfang som tidligere, bedyrer Merete Sommer.

Et vente-år
Om et år er helhedsplanen for Dianalund effektueret og dermed bliver det areal, som skal sammenkoble Dianalund Centret med det store grønne areal, hvor Mølleparkens genhusningspavilloner ligger nu, ledigt. Her kommer blandt andet en aktivitetsbane og en overdækket scene, som kan bruges til forskellige events.

- I år er derfor et venteår, men vi synes det er vigtigt at holde fast i traditionen og derfor holder vi grundlovsfesten, selv om vi må flytte den lidt til den anden side af Borgerhuset, siger Jakob Krüdt.

Foreningerne kommer
Der bliver mad og drikke, Henrik Slagter sørger for maden, der er planer om morgenmad fra klokken 9.30, klokken 10 holder Sorøs borgmester, Gert Jørgensen velkomsttale, og Heino Knudsen taler ligeledes.

- Der vil være masser af aktiviteter for børn, pop corn og sluch ice og andre lækkerier. Spejderne kommer og laver bål, der er fodbold event, der kommer veteranbiler, man kan bruge den fine nye legeplads og alle politiske partier i Sorø Kommune forventes at komme. Vi har allerede 14 tilmeldte foreninger, men skulle der være nogen, der ikke har fået invitation, skal de bare henvende sig til os, så kan de komme med, siger Henrik Oskar Henriksen.

Alle foreninger er velkomne, slår gruppen fast.

Grundlovsfesten foregår tirsdag den 5. juni fra klokken 9.30 med mulighed for morgenmad/brunch, og man forventer at festivitasen ebber ud ved 16-17 tiden. Der vil være mulighed for at købe både mad og drikke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk