20. oktober 2020
Tina Hansen bor i Store Fuglede, er formand for foreningen Artemisia og forædler korn og græsser.
gallery icon

Se billedserie

Tina Hansen bor i Store Fuglede, er formand for foreningen Artemisia og forædler korn og græsser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Græs - det er da noget man spiser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Græs - det er da noget man spiser
Ugebladet Vestsjælland - 19. september 2020 kl. 13:59

Den solgule Artemisia Enkorn er en kornsort, der ligger meget tæt på græsstadiet, og som lige nu dyrkes på et par sjællandske marker, som er høstet og malet til mel. Bag den proces ligger mange års arbejde med naturlig udvælgelse og forædling. Det sker blandet andet ved det smukke Store Fuglede.

For tyve år siden tog Tina Hansen, der bor smukt i Store Fuglede på en ejendom med højt til himlen, sol og fuglekvidder, til Sverige for at deltage i et seminar om dyrkning af fremtidens kulturplanter uden brug af genmanipulation.

Med sig hjem havde hun blandt andet nogle gule enkornsaks fra Gotland, som en ældre bonde havde dyrket. Det blev startskuddet til Tinas passion for græs, korn og den naturlige forædling af planterne, og for fire år siden så Foreningen Artemisia, som Tina Hansen er formand for, dagens lys.

Foreningen har i dag omkring 80 medlemmer, både landmænd, gartnere og private, der alle er interesserede i at få Artemisia Enkorn til at blive en kendt og dyrket kornsort, men også for at få sat gang i en produktion af små enkornsbrød, som en sund snack til såvel børn som voksne.

Arkæologisk viden om anvendelse af græsser

For et par år siden fandt man i en arkæologisk udgravning i Syrien, bevis for, at vild hvede, sammen med vild byg, vild havre, græsser og strandkogleaks, havde været brugt til at bage med for 14.000 år siden.

- Man havde indtil da troet, at kornet var forudsætningen for at bage, men mennesket begyndte altså at bage fladbrød af græsser, fortæller Tina Hansen.

Enkorn, som ligger meget tæt på græsstadiet, udmærker sig ved at have særligt mange essentielle aminosyrer, som har betydning for nervesystemet.

Med en baggrund som biodynamisk uddannet landmand har Tina Hansen i mange år arbejdet med forædling af korn og græsser, blandt andet ved brug af udsåning i aksrækker, og andre naturlige impulseringer.

Under modningsprocessen i juli måned får de oprindelige kornsorter farver. Kornsorterne i hvedefamiliens udvikling er hver inddelt i fire hovedfarver, ligesom mennesket. Sort enkorn, rød enkorn, gul enkorn og hvid enkorn. Hver sort har sit eget farvespil. Den moderne hvede har mistet evnen til at få det store farvespil, men holder den blågrønne farve længe, indtil akset gyldnes og modnes i beige. Sidst i juli trækker farverne sig gradvist væk igen inden den endelige modning før høsten.

På ejendommen ved Store Fuglede har hun rækker af græs og korn stående. Her vælger hun sidst i juli de bedste aks ud fra de sorter, hun er i gang med at forædle.

Artemisia Enkorn, som er den gule enkorn, Tina Hansen havde med hjem fra Gotland, er en af dem, men der er flere interessante korn og græsplanter.

- Jeg vælger de stærkeste aks, og i forædlingsarbejdet forsøger jeg at hjælpe planten til at stå stærkere med sit »sande jeg« som sig selv. For eksempel drypper jeg homøopatisk guld i sårillen til en speciel guld hvede, som oprindelig er udviklet af Hugo Erbe, bagefermentens opfinder. Det er lidt på samme måde, som når man synger for køerne for at de skal give mere mælk, forklarer Tina Hansen.

Græsserne kan hjælpe

Det holistiske syn, som man har på mennesker, har Tina også på planterne.

- Der er en sammenhæng mellem mennesket og planterne. Lige nu er vi et sted, hvor vi kan hjælpe nogle oprindelige græssorter videre i udvikling, så de passer til vores tids menneskers behov. Planter, som har bevaret nogle af de oprindelige livskræfter, og livskræfter, som vi i særlig grad har brug for nu for ikke at degenere for hurtigt, fortæller Tina Hansen.

Tina Hansen forædler korn og holdt i juli en rundvisning på ejendommen ved Store Fuglede.

Hun peger på en norsk lægelig undersøgelse omkring overordnede sammenhænge mellem kost og børns kognitive udvikling. Det er et flerårigt projekt på mange hundrede børn, som viser, at der er en overvejende, tydelig sammenhæng.

- Det giver jo mening og er sund fornuft, at der er en sammenhæng mellem ernæring og hjernens udvikling. Men det er fortsat et stort og meget vigtigt forskningsområde, siger Tina Hansen.

Menneskets og kornplantens fælles udviklingsvej

Kornets og menneskets fælles 'skabelses-vej' viser sig særlig tydeligt i hvedefamiliens udvikling fra vild enkorn, over emmer og spelt frem til vores moderne hvede. I den ur-indiske periode (fra år 7.227 til 5.067 f. Kr.) var mennesket og planten nært forbundet med de kræfter, der virker ude fra rummet omkring Jorden.

- Gradvis kommer mennesket mere og mere ned på Jorden, og ved Kristi Fødsel er mennesket helt nede og den lille kompakte dværghvede (Compactum) dyrkes et par århundreder før og lidt efter dette vendepunkt, forklarer Tina Hansen.

Sådan ser den lille kompakte dværghvede, Compactum, ud

Det store spørgsmål er, hvilke plantekvaliteter der kan ernære mennesket i dag og i fremtiden, og som mennesket kan fordøje og ernære sig rigtigt ved.

Gluten

Mange mennesker har svært ved at nedbryde den moderne gluten, hvilket kan bevirke betændelse i tarmens slimhinder, colitis, og i værste tilfælde huller i tyndtarmen, cøliaki.

Gluten er plantens protein og er i sig selv ikke noget dårligt.

Forædlingen af den moderne hvede, særlig efter 1. verdenskrig, har tilgodeset de planter, som kan optage meget kvælstof. Det er en for kraftig og for ensidig kost for de gamle kornsorter, som lægger sig ned.

Der er mange spændende korn hos Tina Hansen. Blandt andet en mumiehvede.

Det høje indhold af kvælstof har bevirket en anden sammensætning i hvedens protein og glutenstrukturen er derfor blevet mere 'tyggegummi-agtig' og svær at fordøje.

- Ved forædlingen forsøger jeg at få de bedste egenskaber frem i planterne ud fra mennesket som grundlag og med fuld respekt for plantens egne kræfter, siger Tina Hansen.

Lige nu dyrkes der Artemisia Enkorn på nogle få sjællandske marker. Efter høst skal kornet afskalles og males til mel. I løbet af efteråret vil melet blive malet på Steffenskilde Gårdmølleri ved Hallenslev, Gørlev.

Er man interesseret i at vide mere om enkorn og nogle af de andre fantastiske græs- og kornarter, som Tina Hansen og Foreningen Artemisia forædler, kan man læse meget mere på Artemisias hjemmeside: www.lysrod.dk.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk