23. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gørlev-planerne bør realiseres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gørlev-planerne bør realiseres
Ugebladet Vestsjælland - 08. september 2021 kl. 16:11

Gørlev: Jonas Henriksen, formand for Gørlev og Omegns Lokalråd, har skrevet nedenstående som en reaktion på den artikel Ugebladet Vestsjælland og dagbladet Nordvest bragte forleden, hvor den Karin Bergdahl pegede på de udfordringer hun ser for Gørlev centrum. Jonas Henriksen skriver:

»Som formand for Gørlev og omegns Lokalråd, må jeg give hende ret. Selvom vi i lokalrådet har formået at få etableret en legeplads, lavet en hundeskov, opsat Gørlevbænke, fikset springvandet på torvet (kommer) og understøttet områdets handel og erhverv ved at få etableret fibernet i de omkringliggende sommerhusområder, så kommer vores forening til kort, når det drejer sig om større ændringer i infrastruktur og byforskønnelse.

Glemt eller overset

I den forrige Bosætningsstrategi for Kalundborg Kommune, blev Gørlev udpeget som en af de centerbyer, hvor man ønskede medarbejdere fra Kalundborgs industri skulle bosætte sig. Men politikerne har glemt, at tingene ikke kommer af sig selv - der skal følge handlingsplaner og økonomi med.

For et par år siden spurgte jeg Martin Damm, hvorfor man ikke investerede mere i Gørlev, specielt taget i betragtning, at det er hans egen valgkreds. Til det svarede han, at politikerne da havde anlagt en kunststofbane, lagt nyt tag på hallen og asfalteret en sti. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde over det svar. For mig at se er det lappeløsninger og bestemt ikke investeringer der får potentielle tilflyttere til at juble af glæde over Gørlev.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at vi har flere lokalpolitikere bosat omkring Gørlev, som meget lidt har gjort for at udvikle Gørlev og opfylde det potentiale byen har.

Planen ligger der allerede
Dengang Karin Bergdahl boede i Gørlev, udviklede daværende Gørlev Kommune planer for, hvordan byen kunne udvikles med mange af de elementer, som Karin påpeger.

Planerne ligger i kommunens arkiv, lige til at hente frem, modernisere og implementere. Det er faktisk ikke så svært, hvis man som politiker har ambitionerne og viljen til at gøre det. Men det har der tilsyneladende ikke været nogen politikere der har haft i den seneste 4-årige valgperiode.

»Lokalplan nr. 28 for et område til center-, boligformål og offentlige formål i Gørlev« indledes: »Lokalplanen er udarbejdet for at følge kommuneplanens intentioner op med hensyn til af få etableret en samlet plan for den centrale del af Gørlev bymidte.«

Formålsparagraffen følges op med gode beskrivelser og illustrationer på de efterfølgende 32 sider. Her gennemgås alt fra vej- og stiforhold, bebyggelse og understøttelse af handel. Denne lokalplan blev udgivet i 1988. Den blev fulgt op af »Notat om trafikforbedringer i Gørlev bykerne« fra 1989, som gennemgår hele Gørlev centrum med tekst, billeder og illustrationer, der viser, hvordan man gør byen til et bedre sted at bo og besøge.

Vi har i Gørlev og omegns Lokalråd forsøgt at få politikerne i tale vedr. udvikling af Gørlev centrum, men indtil videre uden held. Mit håb er, at den nyvalgte kommunalbestyrelse efter 1. januar vil sætte handling bag deres strategier og sætte fokus på udvikling af Gørlev.

Flytning af Rema 1000

Karin Bergdahl fortæller også i artiklen i Ugebladet Vestsjælland, at hun ikke mener, at planerne for flytning af Rema 1000 er en god idé.

Gennem forløbet har Gørlev og Omegns Lokalråd været i dialog med Rema Etablering, som er dem der varetager bygning af nye varehuse. Vi har også af flere omgange talt med uddeler fra Rema 1000 i Gørlev, Thomas Klembo. Hverken Rema Etablering eller Thomas har lagt skjul på, at Rema 1000 ville være fortid i Gørlev, hvis ikke der kunne findes en løsning.

Jeg ønsker ikke, at Rema 1000 skal flytte fra byen. Uanset om Rema havde fået lov at bygge ved rundkørslen eller ej, så havde vi stået med et stort og tomt butikslokale (nuværende Rema 1000) midt i Gørlev. Mit håb er, at udlejer vil være villig til at justere på huslejen, så det bliver muligt for en anden butik, café eller restaurant at komme ind på den centrale beliggenhed.

Skulle jeg ønske noget for Gørlev, så var det at Apoteket flyttede ind i en del af Rema 1000 butikken. På den måde ville vi få løst de parkeringsproblemer for handicappede, som Apoteket står med i dag. Men det er jo ikke noget jeg kan bestemme.

Vi har en stærk erhvervsforening med Steffen Olsen i spidsen. Jeg er sikker på, at han vil gøre alt hvad der er muligt for, at den nuværende Rema 1000 ikke bliver omdannet til boliger«, slutter Jonas Henriksen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk