15. november 2019
Hanne Demuth,bagerst til venstre, og Helle Jørgensen, der er i gang med at klippe en kunde, har været partnere i Klippehjørnet 16 år. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Hanne Demuth,bagerst til venstre, og Helle Jørgensen, der er i gang med at klippe en kunde, har været partnere i Klippehjørnet 16 år. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt partnerskab i Klippehjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt partnerskab i Klippehjørnet
Opdateret 15. oktober 2019 kl. 14:28
Ugebladet Vestsjælland - 15. oktober 2019 kl. 13:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samarbejde: Hanne Demuth og Helle Jørgensen har arbejdet sammen i mange forskellige konstellationer og har nu været partnere i 16 år. Man kan sige, de har et solidt ægteskab.

Af Charlotte Koefoed
Ubby: Både Hanne Demuth og Helle Jørgensen er uddannet i Kalundborg. De har arbejdet forskellige steder, både sammen og hver for sig, men Ubby har været deres fælles arbejdsplads i mere end 16 år.

- Først arbejdede jeg hos Klippehjørnet, da salonen lå i nummer 32, hvor også Helle kom til, og så endte det med, at da Helle overtog Klippehjørnet, kom jeg for 16 år siden med som partner, fortæller Hanne Demuht.

Selv om de to driver salonen sammen, har de hver deres CVR nummer. Faktisk var de to frisører nogen af de første, der havde den konstruktion i en fælles salon.

- Vi deles om udgifterne og så har vi hvert vores firma og regnskab, men det var ikke helt nemt at få igennem, da vi startede. Nu er det helt almindeligt, forklarer Helle Jørgensen.

Filosofien bag er, at kunderne ofte følger med den frisør, de godt kan lide at blive klippet af, men der er også mange kunder, der bare gerne vil klippes i Klippehjørnet.

- Det giver mening at have hvert vores regnskab, men dele salonen, så vi kan hjælpe hinanden, siger Hanne Demuth.

Lokal opbakning
En ting, som har været toneangivende i Ubby de seneste år er, at der er en øget lokal opbakning. Også fra nytilflyttere.

- Vi oplever, at der kommer nye kunder og de er lige flyttet til området. De vil rigtig gerne bruge de lokal tilbud, og vi gør også meget ud af at støtte og sponsorere de lokale arrangementer, vi kan. Det giver god mening at passe på sit lokalsamfund, siger de to frisører.

Klippehjørnet har et lille skilt, der hænger på disken, lige når man kommer ind. Her står: Vi klipper byens spidser. Det flader i øjnene, for der er en dobbeltbetydning i skiltet.

- For os betyder det, at vi klipper alle, høj som lav. Vi er en rigtig familiesalon og alle er velkomne, slutter Hanne Demuth og Helle Jørgensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk