3. august 2021
Høj sol i Ruds Vedby på byforskønnelsesdagen.
gallery icon

Se billedserie

Høj sol i Ruds Vedby på byforskønnelsesdagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gartnerbolig blev årets hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gartnerbolig blev årets hus
Ugebladet Vestsjælland - 24. april 2021 kl. 15:34

I Ruds Vedby kunne man endelig holde Lokalrådets byforskønnelsesdag, som trak omkring 30 borgere ud af sofaens greb og ned på naturlegepladsen, hvor der var traktement, højt humør og ikke mindst høj sol på en ellers lidt kølig lørdag.

Der blev klippet og ordnet på legepladsen, og det fine hegn fik studset græsset, ligesom byen blev travet igennem for skrald.
Byens nyeste sti, der går fra Det gamle Posthus til Jernbanegade, blev indviet og da klokken nærmere sig 12, var alle tilbage på legepladsen og en stor buket blomster blev hentet frem, ligesom lokalrådsformand Ingse Rasmussen tog en lille pose med, hvorefter man i samlet flok gik mod Vedbygård

Skytsengel og diplom

Ved den gamle gartnerbolig og lige overfor lågen til den folkepark, som Vedbygårds ejer, Dan Svenningsen og hans kæreste Kristine Frisenvænge Hall har skænket til byen, mødte flokken parret, der var blevet adviseret på forhånd.

Ingse Rasmussen overrakte det klassiske diplom for årets hus, som på fire-fem måneder har gennemgået en forvandling fra slidt bolig til nænsomt restaureret bindingsværksperle.
Men hun havde også købt en skytsengel, som keramiker Mogens Kræmer har lavet, og den fik parret også med.

De fik også en invitation til at følge med ned til naturlegepladsen og få et par håndmadder, hvilket parret takkede ja til.

Galleri og cafe

Dan Svenningsen kunne fortælle, at han er i gang med en større renovering af en længe på Vedbygård, der kommer til at huse et galleri og cafe, som han og Kristine Frisenvænge Hall håber er klar til sensommeren.
- Vi kunne godt tænke os at skabe et sted med udstillinger, og mulighed for at få lidt at spise og drikke, men måske også et sted, hvor vi kan holde koncerter, fortalte Kristine Frisenvænge Hall.
Parret har mange planer for galleriet, men først skal en større renovering og ombygning i gang.

Dan Svenningsen købte i 2018 Vedbygård, men kommer fra Fyn. Han er blandt andet uddannet landmand på Kragerup Gods.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk