17. oktober 2019
Ib Hansen fortæller om Jutlandida, mens Jørgen Holst kigger på. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Ib Hansen fortæller om Jutlandida, mens Jørgen Holst kigger på. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frimærkeklubben holdt messe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frimærkeklubben holdt messe
Opdateret 20. september 2019 kl. 12:27
Ugebladet Vestsjælland - 20. september 2019 kl. 09:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det gode skib Jutlandia, som den danske stat hyrede af ØK, havde i årene 1951 til 1953 tre togter som hospitalsskib til Korea, hvor amerikanske tropper kæmpede. To gange lagde skibet til kaj, mens det tredje gang lå for anker og måtte få transporteret patienterne med båd eller helikopter.

- Der var 70 med på hvert togt. Udover skibets almindelige besætning, var det læger og plejepersonale og hjælpere - alle under forbindelsesofficer Hammerichs kommando. 14 af dem kom fra Dianalund, fortæller Ib Hansen, der selv har boet i Dianalund i tres år og generelt samler frimærker om dansk skibsfart.

- De 14 er dem, jeg har fundet frem til. Der kan have været flere, og når Dianalunds andel var så forholdsmæssig høj, skyldes det Kolonien Filadelfia. Diakoner og diakonisser var jo veluddannede til at tage med på sådan en tur.

Ikke mange tilbage
- Desværre lever de fleste af dem jo ikke længere. Vi har haft besøg af en enkelt, der var med, men han er 92 år nu og har i dag svært ved at huske detaljer.

Ib Hansen, der selv har arbejdet som maskinmester, har samlet frimærker med Jutlandia, men også breve og frimærker fra den post, der blev sendt til og fra skibet.

- Det kostede kun almindelig dansk porto at sende Jutlandia-breve, fortæller Ib Hansen.

- Og det var vel rimeligt nok, for et togt tog er lille års tid, og der var 14 dages sejlads mellem Danmark og Korea.

Hvis man selv vil opleve en lille flig af Jutlandia-togterne, så sejler en af de både, der fragtede sårede fra land til skib, fortsat tursejlads på Frederiksborg Slotssø.

Mange muligheder
Men der er mange andre historier at hente i frimærkerne. Ove Pedersen var med til at stifte Dianalund Frimærkeklub i 197fem. Han har tidligere samlet på danske og nordiske frimærker, men det er slut.

- Det er der så mange, der gør, så dem har jeg afhændet, siger han.

- I stedet er jeg gået over til at samle motivfrimærker. Jeg er f.eks. kommet jorden rundt i flag. Jeg mener ikke, at der findes lande, der ikke er repræsenteret i min samling. Derudover samler jeg på frimærker med fugle og med rovdyr.

- Jeg samler for min fornøjelses skyld. Det der med at investere i frimærker, fordi man tror, at de er mange penge værd, det er meget svært, fortsætter han.

- Når jeg begyndte på frimærker, var det nok nærmest, fordi min egen far samlede.

Og som så mange andre kom Ove også i gang med de frimærker, der i sin tid ledsagede en pakke Medova Te.

Vurderingerne
Netop værdien af frimærker kan komme bag på en del.

- Jeg hjælper ofte med at vurdere samlinger, og mange gange bliver folk meget skuffede, fordi de havde regnet med en langt højere værdi, fortæller Ole Skov Jensen, der i frimærke-kredse også går under navnet Variant-Ole, fordi netop varianter spiller en stor rolle i hans egen samling.

- Men man kan jo være heldig ind i mellem. Det skete for nylig, da jeg skulle vurdere en samling for et dødsbo i Slagelse. Her fandt jeg et julemærke-ark fra 1916, der ikke havde været foldet. Sådan et ufoldet ark fra det år er 10.000 kr. værd - er det foldet falder værdien til ca. 3.000 kr. Der var også et skillingsmærke fra 1852 - et Danmark 2B. Det er i sig selv 9.000 kr. værd.

Fristelsen til at holde mund og selv købe sådan en samling billigt falder Ole ikke for.

- Nej, hvis man snyder, rygtes det hurtigt, og så er man ude af den gesjæft, siger han.

- Jeg må nøjes med at glæde mig over at se de sjældne mærker, når de med mellemrum dukker op. Jeg tager de sjældne mærker fra. De skal sælges særskilt på en frimærkeauktion. Det er det, der giver ejerne den bedste pris.

Ikke pålydende værdi
Tidligere kunne man købe frimærker og gemme dem som pension. Skulle de ikke stige i værdi, kunne man i hvert fald altid få pålydende værdi for dem. Frimærker kunne også benyttes som betalingsmiddel.

Men det er slut nu.
- I dag er det sådan, at du skal være tilfreds, hvis du kan få en tredjedel af pålydende værdi, fortæller Jørgen Holst, der i øvrigt selv samler tekstmaskinestempler og frankostempler - eller slet og ret firmastempler.

- Så der er altså en del, der har måttet se en samling til 100.000 kr. svinde ind til 30.000 kr., så frimærker skal man først og fremmest samle på for sin egen fornøjelses skyld.

Hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, er det svært at spå om. Island har bebudet, at der sendes så få breve, at man nu holder op med at producere frimærker, og også andre steder er produktionen stærkt reduceret, så de små, takkede mærker bliver i sig selv sjældnere og sjældnere fremover.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk