5. august 2021
I over 800 år har der været gæstgiveri og nu kro ved Bromølle. Maden dengang var meget anderledes end det, der serveres i dag, men på Bromølle Kro finder man klassisk dansk kromad. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

I over 800 år har der været gæstgiveri og nu kro ved Bromølle. Maden dengang var meget anderledes end det, der serveres i dag, men på Bromølle Kro finder man klassisk dansk kromad. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra søbekål til rejecocktail på 800 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra søbekål til rejecocktail på 800 år
Ugebladet Vestsjælland - 18. juni 2021 kl. 08:52

Bettina Brevnov bladrer i bogen "I takstræets Skygge", som blev udgivet i forbindelse med Bromølle Kros 800 års jubilæum i 1998.

Forfatteren Ina Løndahl har livligt beskrevet stedets historie og kommer også ind på den mad, man spiste, da kroen, eller gæstgiveriet ved Åmose Ås vadesteds historie begyndte.

Dengang var der ikke nogen kro, men man ved, at det hér, var det eneste sted, man kunne passere åen, og når den gik over sine bredder, strandede folk og måtte overnatte, indtil åen igen var passabel. Rejsende overnattede i stalden med hestene og blev budt på mad fra konen i huset.

En af de retter, som man spiste for 800 år siden, var boghvedegrød, kogt på komælk og boghvedegryn. Et krus mjød hørte sig også til.

- Da vi skulle fejre Bromølle Kros 800 års jubilæum ville vi lave en af de gamle retter, men ikke boghvedegrød. Vi serverede søbekål, dog i en moderne udgave, fortæller Bettina Bresnov, hvis familie har drevet Bromølle Kro siden 1972. I 1994 overtog Bettina og hendes mand Jan, der er kok på kroen, stedet og har drevet det lige siden.

I kælderen, lige bag Bettina Bresnov, er der en gammel ovn, som nu er malet over. Det er her, Bettina formoder, der engang har været et krokøkken. Foto: Charlotte Koefoed

Klassisk kromad

I gamle dage spiste man grydemad. Et ildsted og et stor suppegryde kunne mætte mange munde, men i midten af 1800-tallet holdt komfuret sit indtog, også på Bromølle Kro, hvor Madam Geislers kogekunst blev berømt vidt omkring.

Hun var blandt andet berømt for sin »brune suppe« med røget flæsk, oksekød, løg, gulerødder, persillerødder og en lille selleri.

Der er ikke brune supper på menukortet i dag på Bromølle Kro, men gammeldags oksesteg med løg, haricot verde og kartofler er en af krogæsternes favoritter, ligesom rejecocktail og wienerschnitzel ikke kommer til at vige pladsen for det moderne, nordiske køkken.

- Vi spiser jo på ingen måde den samme mad som for 800 år siden, eller bare 200 år siden, men de sidste 50 år er der kommet retter ind på kromenuen, som vi ikke kan tage af, uden der kommer et ramaskrig. Tarteletterne, som også var på mine forældres menukort, har vi stadig. I dag dog som hovedret i en kæmpe tartelet. Selv om folk generelt spiser mange flere grønsager og salater, så oplever vi, at her på kroen vil folk have klassisk kromad og portionerne må gerne være store, griner Bettina Bresnov.

I 2019 kunne Bettina og Jan Bresnov fejrer 25 års jubilæum som værtspar på Bromølle Kro, som de overtog fra Bettinas forældre, Anna og Hugo Bresnov. Foto: Charlotte Koefoed

Moderne input

Selv om kroens gæster vil have traditionel, dansk kromad, sniger der sig hele tiden små varianter ind i retterne.

Juni månedens menu er for eksempel krustade med svampe, kylling og fløde drysset med sprødt skind, kalvemørbrad, rosmarinsauce, nye kartofler, rabarberkompot og hvide asparges cruditè og pavlova med creme, jordbær og pistacieparfait.

Bromølle Kro ligger smukt ved Åmose Ås vadested. Her har den ligget i over 800 år, og der er blevet serveret meget forskelligt mad op gennem tiderne. Foto: Rita Sørensen.

- Vi leger lidt med smagen og tilsætter forskellige nye råvarer, men grundlæggende er vi konservative, slutter Bettina Bresnov.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk