28. marts 2020
Kim Engell, Daniel Skovlykke og Magnus Søemosegaard holder fredag den 24. juli fest for de unge i Dianalund. Det sker På Banen. Foto: Charlotte Koefoed
Kim Engell, Daniel Skovlykke og Magnus Søemosegaard holder fredag den 24. juli fest for de unge i Dianalund. Det sker På Banen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest for de unge i Dianalund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest for de unge i Dianalund
Ugebladet Vestsjælland - 20. februar 2020 kl. 13:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Daniel Skovlykke arrangerede sidste år, med stor succes, fire picnickoncerter på Dianalunds nye samlingssted, På Banen. Fire nye er på vej i 2020, men Daniel Skovlykke har haft travlt med andet end at arrangerer koncerter, han har også leget Kirsten Giftekniv.

Han har nemlig fået fat i to DJ´s som ikke kender hinanden i forvejen, sat dem sammen og det er der kommet et barn ud af, Bas på Banen.

De to DJ´s er 15-årige Magnus Søemosegaard fra Dianalund og 39-årige Kim Engell fra Ruds Vedby.

- Jeg ved, at mange af mine venner vil komme, hvis vi laver en fest med musik, som de kan lide. Jeg er DJ til hverdag, så jeg tager det musik med, som vi hører i min aldersgruppe, forklarer Magnus Søemosegaard.

Og med musik mener han EDM, Elektronic Dance Musik, som dækker over musik lavet af elektroniske instrumenter som synthesizere og samplere. Dance-stilarter omfatter House, trance, eurodance og techno med alle dens sub genrer.

Kim Engell fra Ruds Vedby har været DJ i 25 år og han spiller også EDM, men ikke det samme som Magnus.

- Fordi vi er to forskellige personer og hver vores generation, kommer vi ikke til at spille det samme, men spiller op til hinanden. Vi sætter os sammen og laver en plan over musikken, så alle får en fed fest, lover Kim Engell.

Myndighederne er med på ideen

Daniel Skovlykke har søgt om tilladelse til at holde fest for de unge og godkendelsen gik igennem i sidste uge.

- Jeg synes, det var på tide, vi holdt en fest for de unge her i byen og med de unge mener jeg de 14-15-årige og opefter. Picnickoncerterne har en anden målgruppe, men På Banen er for alle og derfor fik jeg ideen til at lave en dansefest for de unge, siger Daniel Skovlykke.

Han har kontaktet SSP, Natteravnene i Sorø og Nærpolitiet, så der er ansvarlige og kompetente voksne til stede under festen, som kan holde lidt øje med de unge.

- Der bliver salg af sodavand og snack, men ikke spiritus, slår Daniel Skovlykke fast.
Økonomien er der også styr på. I tilfælde af, at arrangementet ikke løber rundt, har Lunden Brolægning lovet at være sponsor på det resterende beløb.

Bas på Banen kalder han festen for de unge og den foregår fredag den 24. juli mellem klokken 19 og 23. Alle er velkomne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk