15. november 2019
Kim Kok ser frem til en dejlig travl juletid, hvor køkkenet i forsamlingshuset bliver omdrejningspunkt for tilblivelsen af masser af bl.a. julefrokoster.  Foto: Jørn Nymand
Kim Kok ser frem til en dejlig travl juletid, hvor køkkenet i forsamlingshuset bliver omdrejningspunkt for tilblivelsen af masser af bl.a. julefrokoster. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En fleksibel Kim Kok, der lytter til kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fleksibel Kim Kok, der lytter til kunderne
Ugebladet Vestsjælland - 15. oktober 2019 kl. 14:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år har Kim Kok fejret 20 års jubilæum som forpagter af Ubby Forsamlingshus, så har har efterhånden oparbejdet et rigtig godt kendskab til, hvad det er borgerne i området gerne spiser - også når det gælder julefrokosten.

Kim Kok har i år sammensat to forskellige muligheder for en julebuffet, hvor den ene bl.a. tilbyder julesild og karrysild, rødspættefilet, hønsesalat, andebryst med svesker og æbler samt og farseret ribbensteg med rødkål og mange andre lækkerier.

- Men man skal altid se det som et forslag. Hvis kunden har lyst til en lidt anderledes sammensætning, så finder vi ud af det. Jeg er fleksibel, og i princippet så kan alt lade sig gøre. Er man helt vild efter at få eksempelvis blodpølse på julefrokostbordet, så klarer vi naturligvis også det, understreger Kim Kok.

For at give et eksempel på, at Kim Kok er villig til at gå langt for at opfylde kundernes ønsker, så kan han berette om en konfirmation for 50 gæster, hvor konfirmanden ønskede at få sushi til forret.

Kim Kok havde mildest talt ikke så meget erfaring med at lave sushi, men han ville naturligvis gerne imødekomme konfirmanden.

- Jeg gjorde så det, at jeg hyrede en sushi-kok fra Slagelse, der kom til Ubby og lærte mig hvordan, man laver sushi, og på den måde fik vi en god konfirmationsfest, hvor forretten lige var den, som konfirmanden ønskede.

- Lyt, lær og gør det, siger Kim Kok med et stort smil.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk