22. september 2019
Rebecca Due Kasersen, Dorthea Palm Andersen og Freja Larsen. fra Dianalund sammen med Lord Baden Powell, grundlæggerne af spejderbevægelsen i papfigur i  Verdensteltet. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Rebecca Due Kasersen, Dorthea Palm Andersen og Freja Larsen. fra Dianalund sammen med Lord Baden Powell, grundlæggerne af spejderbevægelsen i papfigur i Verdensteltet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dianalund-spejdere på USA-lejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dianalund-spejdere på USA-lejr
Opdateret 06. september 2019 kl. 13:30
Ugebladet Vestsjælland - 06. september 2019 kl. 13:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De grønne pigespejdere i Dianalund har haft fire spejdere på den 24. Verdens Jamboree i West Virginia, USA.

Sammen med 600 andre danske spejdere var vi fire pigespejdere fra Dianalund på tur til USA, hvor vi skulle deltage i verdensjamboreen.

De første fire dage var vores trop i Washington DC, hvor vi var på en historisk rundrejse.

Her oplevede vi de historiske steder som Det Hvide Hus, Capitol, Lincoln Memorial og meget mere. Det var trist at være på Pentagon Memorial, der er en bænk for hver person der døde i angrebet. De er flot stillet op således at bænkene vender mod himlen og mod bygningen alt efter hvor mennesket døde.

På dagen for 50 årets for månelandingen var vi på Air and Space Center og vi så det fantastiske lysshow projekteret på Washington Memorial om aftenen. Det var helt vildt.

Efter dagene i hovedstaden, ankom vi til Verdenslejren sammen med 42.000 andre spejdere. Selve lejren var 14.000 hektar stor og der var et kæmpe udvalg af aktiviteter. Riverrafting, paddleboarding, kajak, vand forhindringsbaner, to miles løb med forhindringsbaner, ziplines, escape rooms var bare nogle af dem. Det var helt vildt og vi var i gang hele tiden.

Ideen er, at vi i trygge rammer overvinder usikkerhed og nervøsitet. Den slags giver robusthed og tro på, at man også kan klare andre udfordringer i livet. Vi deltog også i workshop i et ledelsesseminar og repræsenterede Danmark ved at lave traditionel mad.

Vores trop hed «hakkebøf« og bestod af fire patruljer, »spejlæg«, »bløde løg«, »hakkebøf« og »rødbeder«. Derfor serverede vi naturligvis hakkebøf for vores gæster. Vi prøvede selv at spise mad fra mange andre lande: ægte chilisovs fra Mexico, karrykylling fra England, tomatsovs fra Italien og te fra Taiwan. Fra Island smagte vi fåresuppe, det var lidt krads i smagen, som om der var uld i suppen.

Spejderbevægelsen er domineret af tanker om udvikling, samarbejde og fællesskab. Lejrens tema var "Unlock a new world". Vi skulle gøre noget godt for verden, for at det bliver en god verden at leve i.

Vær frivillig hjælper, værn om naturen og om fællesskabet. Det er værdier, som spejderbevægelsen altid har arbejdet for, og de er højaktuelle.

Vi mødte på lejren dygtige mennesker, som delte ud af deres idéer og erfaring. Der var rig mulighed for at opleve spejderfællesskabet, som vi alle er en del af. Alle kunne snakke med alle, bytte tørklæder og dele ud af sin kultur. Jeg byttede tørklæder med to andre og en t-shirt. Jeg havde over 20 nye mærker med hjem.

Det har på mange måder været en helt unik oplevelse, der har skabt stærke venskaber på tværs af de danske spejderkorps, men også på tværs af lande. For den store oplevelse, som turen har været, vil vi gerne sige tak til alle vores sponsorer, som har været med til at gøre lejren mulig. Sponsorerne er Sct. Georgs gilderne, Y' mens Club, Elektrogården i Sorø, Kloakmester Kresten Stobbe og Lions Club.

Uden disse sponsorer havde deltagelse i denne oplevelse ikke været muligt, og vi håber at kunne bidrage til vores lokalsamfund ved at brede budskabet om »unlock a new world« ud til børn og unge i det lokale spejderarbejde.

Skrevet af Rebecca Due Kasersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk