12. april 2021
Bettina Christensen, Ofelia, og Charlotte Hjerpsted, formand for centerforeningen og indehaver af Skoringen, åbner begge via deres bagdøre. Foto: Charlotte Koefoed
Bettina Christensen, Ofelia, og Charlotte Hjerpsted, formand for centerforeningen og indehaver af Skoringen, åbner begge via deres bagdøre. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dianalund Centret bruger bagdørene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dianalund Centret bruger bagdørene
Ugebladet Vestsjælland - 26. februar 2021 kl. 14:48

I 1974 blev det, der i dag er Dianalund Centret, etableret. Dengang var det ikke et overdækket center og de forskellige butikker lå side om side med både bag- og hovedindgange.

I 2004 blev centret overdækket og fik et mere samlet udtryk, og forrige år kom der ny, flot facade.

Bagdørene har man stadig og det er lige nu en stor fordel, fordi efter den forsigtige genåbning af butikslivet, står det klart, at storcentre, indkøbscentre og arkader ikke må åbne, men har man en bagdør, der ligger ud til en vej eller et parkeringsanlæg, må man gerne lukke kunder ind i sin butik, selv om der er begrænsninger på, hvor mange, der må lukkes ind.

Den mulighed har man i Dianalund Centret og det kommer flere butikker til at benytte sig af.

- På pressemødet onsdag kom planen for genåbningen, men desværre gav regeringen ikke grønt lys for indkøbscentre, arkader og storcentre kunne åbne helt op og hos Erhvervsstyrelsen er hjemmesiden ikke opdateret, men jeg har været i telefonisk kontakt med dem og beskeden var, at bagdørssalg var en mulighed, men som center kan vi ikke åbne, siger Charlotte Hjerpsted, der er formand for Dianalund Centreforening og indehaver af Skoringen.

Vi åbner bagdøren
Hun og Bettina Christensen fra Ofelia var allerede torsdag klar på, at de ville åbne for bagdørssalget.

- Det er den mulighed, vi kan benytte os af lige nu, så det gør vi. Vi glæder os jo til at se kunderne og har savnet dem helt vildt, siger Bettina Christensen.

Hun er, ligesom Charlotte Hjerpsted glad for, at alle butikkerne i centret har en bagdør, der gør det muligt at åbne, nogle skal man dog via en baggård, men muligheden er tilstede.

Hvor mange andre butikker, der åbner via bagdøren er usikkert, men ved redaktionens deadline var de allerfleste med.

- Jeg har sendt en forespørgsel rundt til alle butikkerne, der indtil nu har haft lukket. Hr. Tøj, Ofelia, Gelinde, Kop og Kande, Vintage Life, Frk. Finesse, Ofelia og mig selv i Skoringen holder åbent. Men ikke alle har nået at svare, så hold godt øje med de forskellige butikker, som vil informere via deres gængse kanaler, slutter Charlotte Hjerpsted.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk