13. december 2019
Den levende julekalender afviklet for 15. gang i år i Terløse Kirke. Privatfoto
Den levende julekalender afviklet for 15. gang i år i Terløse Kirke. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den levende Julekalender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den levende Julekalender
Ugebladet Vestsjælland - 20. november 2019 kl. 10:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dianalund: For 15. gang løber Den levende Julekalender af stabelen i Tersløse Kirke i december. Organist Lea Daescu fik ideen i 2005.

Hver dag præcist klokken 16.24 er der mulighed for, for små og store, at opleve en halv times stilfærdig advents-sansning med små overraskelser undervejs, før man til sidst forlader kirken med et stykke mundgodt, som deles ud ved udgangen.

Julekalenderen er blevet et samlende midtpunkt i sognet i december måned. Et tilløbsstykke for mange mennesker. For rigtig mange må opleve den levende julekalender inden juleaften.

På hverdagene mandag, tirsdag, onsdag og torsdag samles sognets små og store i våbenhuset, hvor der er anbragt en himmelborg med luger der kan åbnes.

Der ringes på trianglen
Præcist på mørknings-tidspunktet klokken 16.24 ringes der med en lille triangel, og dagens luge åbnes. Herfra tages en af julens figurer: en hyrde, en vismand, en engel, Josef eller Maria, med ind i selve kirken. Der er kun levende lys i kirkerummet, og der høres stilfærdig musik.

Overraskelser
Den næste lille halve time er fyldt med overraskelser. De kan være musikalske, dramatiske, fortællende, - alt sammen ud fra det tema, der er valgt som årets.

I år er temaet Kristusbilleder. Annette Olsen, tidligere sognemedhjælper, har kreeret 24 tekstil-bannere til ophængning på kirkebænkenes gavle. Alle bannerne har billeder der fortæller om Kristus som motiv: Rosen, kongen, hyrden, hvedekornet med videre.

På den måde beskrives og sanses det i løbet af december, hvem det er vi venter på julenat.

Rigtig mange i lokalområdet er medansvarlige for arrangementet, hvad enten det gælder musik, oplæsning eller åbning af dagens luge i julekalenderen.

Om mandagene er der mulighed for at bestille kirkebilen ved at ringe på 57 83 35 57 senest fredag klokken 12.

Hjælp børn i Nordkoerea
Hvert år har sit særlige indsamlings-projekt.

I år gælder det hjælp til børn i Nordkorea, der lever under ekstreme forhold med blandt andet sult til følge.

Menighedsrådet og Julekalender-udvalget byder velkommen til Tersløse Kirke, første gang 2. december og finalen på julekalenderen, hvor Tersløse Kirkes Børne- og Ungdomskor medvirker, finder sted 19. december, hver dag kl. 16.24.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk