22. september 2020
De tre gamle skolebygninger på Rudsgade 43 kommer til at indeholde E-sportsklub, kulturhus og cafe. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

De tre gamle skolebygninger på Rudsgade 43 kommer til at indeholde E-sportsklub, kulturhus og cafe. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den gamle skole bliver kulturcentrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den gamle skole bliver kulturcentrum
Ugebladet Vestsjælland - 18. august 2020 kl. 16:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Hans Henrik og Marianne Nygaard-Petersen, indehavere af DBS Serviceselskabet og Partum Design, for halvandet års tid siden købte den gamle skole i Ruds Vedby, havde de allerede gået et års tid og tænkt over, hvordan de skulle indrette sig i de mange bygninger.

- Det lå helt fast, at vi skulle bruge hallerne til vores firmaaktiviteter, og det har vi stort set fået på plads. Vi har omkring 17 ansatte og vi har fået plads til såvel personalerum og faciliteter, kontor og lagerplads. Tidligere havde vi lejet lokaler i Hvidover, som kostede en formue om måneden og vi må jo erkende, at man får noget mere for pengene herude, griner Hans Henrik Nygaard-Petersen.

Det betyder, at de tre gamle skolebygninger stort set hviler i sig selv og derfor har det skabt grobund og platform for de mange drømme og planer, parret har for bygningerne.

I den gamle have omkring skolen er der et fantastisk flot, og meget stort, kirsebærtræ.

E-sport, kulturhus og cafe

Drømme og planer er der nemlig masser af og der kommer hele tiden nye til.

- Vi tænkte i første omgang på at lave en cafe og en form for kulturhus og de planer arbejder vi videre med, men vi skal have gang i papirarbejdet, inden vi for alvor kan begynde. Helt konkret havde vi planer om en internetcafe, men vi har droppet den tanke og i stedet for har vi, i samarbejde med E-Sport i Jyderup, sat gang i en E-sportklub, hvortil vi har søgt LAG midler, som vi har fået. Vi fik 275.000 kroner, fortæller Marianne Nygaard-Petersen.

Tidsrammen er to år, så står E-Sportlokalerne klar med 10 gamerstationer, handicapelevator og plads til, at byens unge kan komme og spille.

- Det bliver en klub i stil med den i Jyderup, siger Hans Henrik Nygaard-Petersen.

Marianne Nygaard-Petersen ønskede sig en labyrint, og det blev der plads til i forhaven. Nu venter man bare på, at bøgehækkene vokser op.

Kulturhus og cafeen har parret mange planer om, men i første omgang er man i gang med at rydde bygningerne, finde genbrugsmaterialer, og færdigøre de tilladelser, der hører til.

- Vi vil satse på kvalitet, på mangfoldighed og på, at der skal være mange forskellige udtryk og funktioner i bygningerne, slutter Hans Henrik og Marianne Nygaard-Petersen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk