14. december 2018
Bjørn Tidmand  er igen at finde på scenen 6. februar i Gørlevhallen, når Dansk Slager Parade lægger vejen forbi. Foto: Charlotte Koefoed
Bjørn Tidmand er igen at finde på scenen 6. februar i Gørlevhallen, når Dansk Slager Parade lægger vejen forbi. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Slagerparade klar til Gørlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Slagerparade klar til Gørlev
Opdateret 20. september 2018 kl. 08:38
Ugebladet Vestsjælland - 20. september 2018 kl. 07:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Slager Parade tager hvert år på landevejen og turnerer med en rækker dansk-top kunstnere og i år rammer truppen Gørlevhallen onsdag den 6. februar. Med i Dansk Slager Parade er Bjørn Tidmand, Pernille Schrøder, Bjarne Lisby, Anne Karin Broberg, Louise Espersen og Kaus og Servant.

Showet bindes sammen af konferencier Karin Strand-Holm, kendt fra DK4 tv-showet »Syng med« og »Tip et hit«.

Bjørn Tidmand, der var en af de bærende kræfter i paradens begyndelse sammen med blandt andet Tommy Seebach, deltager igen i 2019 og giver sine velkendte hits, lige fra »Lille Sommerfugl« og »Brænd mine Breve« til »Nu tager jeg til Dublin« og »Rosen er rød min ven« og mange flere.

Pernille Schrøder kender de fleste fra hendes revyroller i blandt andet Cirkus Revyen og Nykøbing F. revyen, men hun er også en eminent sangerinde, som man kan glæde sig til at opleve.

Bjarne Lisby huskes måske bedst for sangen om »De Gamle Bukser«, og hans humørfyldte underholdning.

Anne Karin Broberg er en af landets populæreste revykunstnere. Hun blev hædret med »Årets Dirch 2017«, men er også kendt for sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix.

Louise Espersen startede sin karriere med at synge Gitte Hænning sange på så formidabel vis, at Gitte selv roste hende til skyerne. Siden er det blevet til et hav af egne sange, og medvirken på tv flere gange.

Klaus & Servants der i 2018 blev kåret som »Årets Liveband« ved Boxens store dansktopfest er traditionen tro bandet, der bakker alle kunstnerne op og optræder med deres egne suveræne hits. Hvem kender ikke »Herstedvester«, »Bank tre gange« og »Den bedste pige«.

Billetsalget er i gang og med i prisen er også tre stykker lækker smørrebrød.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk