19. september 2019
Peter Michaelsen, Rørby, er en meget aktiv formand for Dansk Othello Forbund. Her ved en tidligere turnering.

Foto: Christian Mikkelsen
Peter Michaelsen, Rørby, er en meget aktiv formand for Dansk Othello Forbund. Her ved en tidligere turnering. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM i populære Othello i Ubby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM i populære Othello i Ubby
Ugebladet Vestsjælland - 21. august 2019 kl. 10:22
Af Henrik Uhre-Prahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang holdes Danmarksmesterskabet i brætspillet Othello på Vestsjælland, nemlig i Ubby. Det sker lørdag den 14. september kl. 10-17, hvor Ubby Bibliotek rammen om mesterskabsturneringen.

Othello foreningens formand Peter Michaelsen er til daglig sognepræst ved Rørby kirke, og næstformanden Daniel Høgh har sine rødder i Kalundborg, og har ofte sin gang ved Kalundborg biblioteker. Brætspillet Othello har desuden været på programmet på de fire brætspilsdage, som indtil nu er blevet holdt på Ubby Bibliotek. Desuden har der seks år i træk været afholdt en Othello-turnering i Rørby præstegård.

Populært lokalt
Det er helt naturligt at Ubby bibliotek danner rammen om DM i brætspillet Othello - en mesterskabsturnering, som er blevet holdt siden 1982. Kalundborg biblioteker, Hvidebæk Lokalråd og formanden for Dansk Othello Forbund, Peter Michaelsen, har gennem flere år haft et frugtbart samarbejde omkring spildage i skolernes vinter- og efterårsferier.

Spildagene har været velbesøgte, og Peter Michaelsen og hans netværk har haft stor betydning for dette.

Spiller hver fredag
Dansk Othello Forbund håber at se mange nye spillere ved DM 2019 i Ubby. Alle er velkomne, både øvede og uøvede deltagere. Og det er ganske gratis. Har man lyst til bare at kigge, er man også meget velkommen.

Lokale Othellospillere mødes hver fredag fra på Ubby Bibliotek - og efter 14. september vil der også blive træning i andre af spillene fra brætspilsdagene, f.eks. Go og japansk dyreskak.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk