22. oktober 2020
Marie Vistisen er flyttet tilbage til sin barndomsegn og bor kun halvanden kilometer fra forældrene i Tågerup. Foto. Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Marie Vistisen er flyttet tilbage til sin barndomsegn og bor kun halvanden kilometer fra forældrene i Tågerup. Foto. Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cirkusdirektørens datter er flyttet hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirkusdirektørens datter er flyttet hjem
Ugebladet Vestsjælland - 17. september 2020 kl. 16:59

For nogen er det helt utænkeligt at flytte tilbage til barndomsbyen eller egnen. Det kan være studier eller job i storbyen, udelivet på cafeer og menneskemylderet, der trækker, men for andre er det vigtigt at komme tilbage til naturen og til familien, også selv om der går 23 år, før man vender hjem igen.

En af dem, der har skiftet pulserende København ud med fuglefløjt og cykelafstand til forældrene, er 40-årige Marie Vistisen, der sammen med kæresten Jakob og parrets datter på fem år, i december måned flyttede ind i en trelængede gård lidt uden for Reerslev.

- Jeg er vokset op i Tågerup, min far er Visti Vistesen, som er cirkusdirektør i O´laiski og drev Tågerup Gøglerne, og jeg har som barn været med ude og optræde mange gange, smiler Marie Vistisen og fortæller om en barndom fuld af natur, tryghed, lilleskole og skabertrang.

- Jeg har altid været glad for at tegne og male og var meget glad for de kreative rammer, der var på Reerslev Friskole. Jeg skiftede dog til Høng Skole i 6. klasse og derefter kom jeg på Holmstrup Efterskole. Så snart jeg var færdig der, flyttede jeg til København, gik på gøglerskole og tog en lang række fag på tekniske skoler, så jeg har en bred uddannelse indenfor de kreative fag, også håndarbejde, fortæller Marie Vistisen, der i 2018 blev uddannet lærer.

- Jeg går i gang med at uddanne mig som psykoterapeut til efteråret og på en måde hænger alt sammen med, at vi for to år siden begyndte at lede efter et sted at bo ude på landet med plads til udfoldelser, fortæller Marie Vistisen.

I første omgang var det ikke egnen omkring Reerslev, der var i fokus, men bare et sted ude på landet.

- Vi så på flere forskellige steder, men hver gang var der et eller andet, der satte en stopper for huskøbet. Og det hang sammen med, at vores datter skulle have mulighed for at være tæt på sine bedsteforældre, siger Marie Vistisen.

Marie Vistisen er billedkunstner og har haft flere gallerier i København. Nu maler hun i en af længerne i den gamle gård.

Jeg har altid gerne ville ud på landet

I de 23 år Marie Vistisen har boet i København, har hun levet bylivet fuldt ud, men samtidig haft en længsel efter naturen, skoven, de åbne marker og roen.

- Jeg elsker den energi, der ligger i naturen og den ro, her er. Jeg savnede naturen, da jeg boede i København. Og så er det faktisk vigtigt for mig at være tæt på min familie, især efter jeg fik min datter. Hun går i Børnehaven Nordlyset i Reerslev og skal i Buerup Skole til næste år. Den trygge, overskuelige barndom, jeg selv havde, vil jeg gerne give hende, siger Marie Vistisen.

Men selv om hun er flyttet tilbage til rødderne, er der meget, der er anderledes.

- Jeg oplever, at der er kommet mange tilflyttere, som er på min alder eller yngre og der er mange kreative folk lige i nærheden. Selv om mange kender mig som cirkusdirektørens datter, skal jeg jo finde min egen vej i livet herude, pointerer Marie Vistisen.

Marie Vistisen har mange planer for fremtiden, og en af dem er, at der skal skabes mere plads i atelieret, så hun for eksempel kan undervise børn i billedkunst og på sigt tilbyde kunstterapi.

Plads til kunstneriske armbevægelser

Marie Vistisen maler, tegner, strikker og er kreativ på mange planer. I den gamle gård, som kæresten Jakob er i fuld gang med at renovere, er der masser af plads og drømme er der nok af.

- Vi har tiden på vores side. Vi skal ikke skynde os, derfor er der plads til at drømme om de ting, jeg har lyst til at sætte i værk. For eksempel at undervise børn i billedkunst, og på sigt, når jeg er uddannet psykoterapeut, at arbejde som kunstterapeut. Vi har over 300 kvadratmeter, så der er mange muligheder, siger Marie Vistisen.

Selv om ikke alle længer er renoveret, har Marie Vistisen et atelier, hvor hun maler og tegner. I stuen hænger flere af hendes værker og hun er på udkig efter steder at udstille.

- Der er mange fordomme omkring Vestsjælland eller bare det at bo på landet, men landlivet er så meget bedre end sit rygte. Vi elsker det skift, vi har taget i vores liv, slår Marie Vistisen fast.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk