3. juni 2020
Charlotte Bibi Nielsen, Bibis Haridesign i Gørlev, blev tvangslukket af regeringen som følge af coronakrisen. Foto: Charlotte Koefoed
Charlotte Bibi Nielsen, Bibis Haridesign i Gørlev, blev tvangslukket af regeringen som følge af coronakrisen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Charlotte: Det er svært at være frisør lige nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Charlotte: Det er svært at være frisør lige nu
Ugebladet Vestsjælland - 30. marts 2020 kl. 09:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tvangslukket: Lige nu er det svært at være selvstændig i servicefagene. Det gælder for eksempel frisører, der alle har måtte lukke deres saloner og sende de ansatte hjem.

Gørlev: Frisør Charlotte Bibi Nielsen plejer at bruge sine dage på at klippe, farve, krølle og sætte hår på kunderne i den hyggelige salon på Østerled i Gørlev.

Men de seneste par uger har hun gået rundt derhjemme og nusset lidt i haven, samt haft tæt kontakt til sit forbund, Frisørmesterforeningen.

- Det er klart, vi frisører tænker meget over, hvordan fremtiden kommer til at tegne sig for os. Overlever vi denne krise, for vi gavn af hjælpepakkerne og hvornår kommer hjælpen? Alt sammen noget, jeg går og tænker over, siger Charlotte Bibi Nielsen over telefonen.

Hun hat været i kontakt med flere kolleger, der er i tvivl om regler og kompensationer.

- Alle frisørsaloner er tvangslukket og det betyder, at vi kan få kompensation. Men der er forskel på de enkelte saloner. Har man ansatte, skal man jo sørge for deres løn, mens jeg, som er alene i salonen, »blot« skal sørge for mine udgifter som min egen løn, husleje mm, fortæller Charlotte Bibi Nielsen.

God hjælp på nettet
En af de ting, Charlotte Bibi Nielsen har gjort, er at kontakte sit fagforbund, Frisørmesterforeningen, DOFK, som er Danmarks eneste fagorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere.

Her er hjemmesiden fuld af gode råd om, hvordan man skal gebærde sig i disse tider.

- Både hos mit fagforbund og på Virksomhedsguiden.dk kan man få gode råd og vejledning, go det er vigtigt i denne tid, hvor alt er så usikkert, siger Charlotte Bibi Nielsen

Gavekort og salg af produkter
Mange steder på de sociale medier opfordres der til at købe gavekort hos de lokale butikker eller frisører, massører, kosmetologer og andre, der er blevet tvunget til at lukke på grund af coronavirussens agressive fremfærd.

Men den ide, er Charlotte Bibi Nielsen ikke så vild med.

- Der er flere ting i det. For det første betyder det jo, at når vi igen kan åbne, vil folk benytte deres gavekort og det betyder igen, at når vi starter op, får vi ingen penge, for pengene fra gavekortene er jo brugt. En anden ting er, at hvis vi sælger gavekort eller produkter, kan det være svært at få kompensation for så er vi jo ikke 100 procent nedlukket, siger Charlotte Bibi Nielsen. Hun holder øje med retningslinierne og får hjælp af sin revisor.

Vi klipper ikke sort
Charlotte Bibi Nielsen har oplevet, at flere har ringet til hende for at høre, om hun ville klippe dem sort hjemme i deres egen stue.

- Men den slags finder jeg altså uetisk. For det første går det stik imod alle de retningslinier, sundhedsmyndighederne har udstukket og for det andet er det i mine øjne helt forkert, at arbejde sort. Jeg er meget i mod den slags og siger også til folk, at det kunne jeg aldrig finde på. Jeg har snakket med flere kolleger, der har oplevet det samme, og vi er alle enige i, at det gør vi ikke, slår Charlotte Bibi Nielsen fast.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk