14. december 2018
Max Torndahl, uddeler i SuperBrugsen i Dianalund, samarbejder også med Røde kors i forbindelse med Black Friday. Foto: Charlotte Koefoed
Max Torndahl, uddeler i SuperBrugsen i Dianalund, samarbejder også med Røde kors i forbindelse med Black Friday. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Black Friday til Give Back Friday

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Black Friday til Give Back Friday
Ugebladet Vestsjælland - 20. november 2018 kl. 16:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Undersøgelser viser at fattigdommen i Danmark stiger og flere har brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Særligt julen kan være svær at komme igennem.

Samtidig er der en øget holdning blandt danskerne til, at julen er en god anledning til at hjælpe andre mennesker. De mere end 500.000 kunder, der forventes at besøge Kvickly og SuperBrugsen landet over i løbet af Black Fridat den 23. november, får derfor et tilbud om at hjælpe familier i lokalområdet, der har det svært i julen.

Det gælder også SuperBrugsen i lokalområdet, hvor for eksempel SuperBrugsen i Dianalund og Høng også er med.

Mekanikken er enkel. Kunderne skal blot tage den særlige Give Back Friday-liste med julevarer i butikken, vælge hvilke varer, de vil donere, og få kuponerne scannet ved kassen. For hver 800 kr., der samles ind, doneres et gavekort til en lokal familie, der har brug for julehjælp. Gavekortene fordeles af Røde Kors.

Derudover donerer Kvickly og SuperBrugsen sammen en million kr. til formålet.

- Kvickly Albertslund har samlet ind til julehjælp på denne måde de seneste år. Det er kundernes meget positive reaktioner her, der har inspireret os til i år at gøre noget tilsvarende over hele landet. Vi har ikke noget imod Black Friday, men vi synes, at dagen er en god anledning til også at give tilbage til dem, der har det svært i jule, siger kædedirektør Allan Kristoffersen, Kvickly.

- Selv om mange har det godt i Danmark, melder nødhjælpsorganisationerne om stigende ansøgninger til julehjælp. Sidste år søgte 10 procent flere Røde Kors om hjælp. Og vi tror, mange danskere gerne vil hjælpe. Med det antal kunder vi har, vil selv små bidrag til sammen kunne blive en stor donation til glæde for mange, siger kædedirektør Jesper K. Andersen, SuperBrugsen.

Når dagen er omme, omregnes donationerne til gavekort til Røde Kors julehjælp.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk