17. august 2018
Da der var Tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek fortalte Bibs Ørvad om nogle af de mange gode bøger, hun har læst. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Da der var Tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek fortalte Bibs Ørvad om nogle af de mange gode bøger, hun har læst. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibs søger andre med læse-passion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibs søger andre med læse-passion
Ugebladet Vestsjælland - 12. februar 2018 kl. 14:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bøger har fyldt noget i det meste af Bibs Ørvads liv. I dag er hun pensionist, og nu er der endnu bedre tid til at fordybe sig i bøger.

Men Bibs Ørvad savner nogle af dele sin glæde ved bøger med, og derfor er hun i gang med at finde interesserede til en lærekreds med base på Dianalund Bibliotek.

- Jeg kom til Dianalund i august 2017, så jeg er ret ny. Jeg savner ikke vores hus i Greve, men jeg savner nogle tæt på, der elsker bøger lige så meget, som jeg gør, siger Bibs Ørvad.

For 15 år siden blev hun - sammen med 11 andre kvinder - medlem af en læsekreds på biblioteket i Greve. Læsekredsen eksisterer fortsat med samme gruppe. Hun har også været aktiv i DR's læsekreds.

- I en læsekreds bliver man præsenteret for litteratur, man ellers ikke ville have læst, mener Bibs Ørvad.

Afhængighed
Selv har hun altid gang i to eller tre bøger. Altid skønlitteratur. Aldrig krimier.

- Jeg tror, jeg har det med bøger, som nogle må have det med piller: Man bliver afhængig af det, siger Bibs Ørvad, der køber og låner bøger på helt almindeligt papir.

- Mine børn prøver at lokke mig til at læse e-bøger, men det går slet ikke. Jeg skal have dem i hånden og mærke papiret mellem fingrene. Sådan er det bare, siger hun.

På rejse
Bibs Ørvad er uddannet i en boghandel i Maribo, men hun blev senere lærer og fik rig mulighed for at fordybe sig i bøger, analysere dem og formidle guldkornene fra dem.

Blandt andet på en privatskole i Køge.

Men der er alligevel nogle bøger, som har gjort et større indtryk på hende end andre.

- Jeg har valgt tre ud, som har det til fælles, at det er bøger, hvor jeg bagefter har sagt: »Det sted vil jeg gerne besøge«. Man kan også sige, at det er stærke kvinder, som er en rød tråd i bøgerne, siger Bibs Ørvad.

Her er hendes anbefalinger:

1. Anne Frank: »En ung piges dagbog«:

- Jeg var 17 år, da jeg læste den bog første gang. Jeg har læst den flere gange siden. Jeg har også brugt den til mine største elever på skolen. Selv om Anne Franks verden er langt fra deres, så gør den alligevel noget ved unge mennesker. Jeg kan mærke det. Hendes beskrivelser giver stof til eftertanke. Jeg har besøgt hendes hjem i Amsterdam. Selv om det er et meget tomt hus, så går man derfra med mange tanker i hovedet. Menneskene i huset er jo helt væk, men historien lever videre.

2. Jung Chang: »Vilde svaner«:
- Den udkom i 1996, hvor jeg købte den, og inde i den har jeg skrevet »Den bedste bog jeg har læst til dato«. Jeg har siden læst den to gange og kan finde på at læse den tredje gang. Den er fortsat en af mine favoritter. Efter at havde læst den første gang måtte jeg bare til Kina. Det kom jeg.

3. Kuki Gallmann: »Jeg drømte om Afrika«:

- Der er ikke så mange, der kender den bog. Men den er fantastisk. Jeg har altid været fascineret af Afrika, og denne her selvbiografiske bog handler om en kvinde, der oplevede stor personlig sorg, men som kæmper sig op igen. Jeg tog til Tanzania og Kenya med en god veninde og opsøgte de steder, som er nævnt i bogen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk