10. maj 2021
20 mennesker deltog i arbejdsdag forleden hos Hvidebækspejderne. Privatfoto
20 mennesker deltog i arbejdsdag forleden hos Hvidebækspejderne. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejdsdag hos Hvidebækspejderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsdag hos Hvidebækspejderne
Ugebladet Vestsjælland - 25. april 2021 kl. 15:52

Søndag den 18. april holdt Hvidebækspejderne arbejdsdag for forældre og andre ved spejderhytten Græsmarken. På dagen, der var organiseret som en drop-in arbejdsdag, dukkede 20 personer op og gav en hjælpende hånd med.

Arbejdsopgaverne spændte vidt og bredt, fra forårsrengøring, oliering af borde bænkesæt, tætning af shelter, forskønnelse af bålplads og til maling af hytten.

- Vi er super glade for den hjælp vi får fra vores lokale område, og i dette tilfælde fik vi sponsoreret maling fra Malerfirmaet Nylev. Det er dejligt at mærke opbakningen til gruppen, og få gjort forårsklar til at vi kan komme i gang igen med spejderaktiviteterne, sagde John Møller Petersen, der styrede dagen i samarbejde med de fremmødte.

Til arrangementet blev der sørget godt for de fremmødte, med både kage, kaffe, drikkelse, chips og pølser med brød - selvfølgelig lavet over bål på ægte spejdermaner.

Allerede weekend efter holdt gruppen en kombineret tænke- og Sct. Georgsdag, hvor der blev lavet fuglehuse, spillet en lille forestilling om Sct. Georg og dragen, aflagt spejderløftet og doneret penge til at starte spejderorganisationer i andre lande.

På tænkedag gav spejderne nemlig to kroner pr år de har været spejder til at støtte spejder ideens udbredelse i verden.

- To kroner lyder måske ikke af meget, men når man som mig har været spejder i 18 år, bliver det da til lidt, sagde Michaela Petersen.

Og mange bække små gør en stor å. I 2020 blev kroner på verdensplan.

Hvidebækspejderne brugte også dagen på at tænke på dyrene, og derfor blev der byggetog opsat redekasser til egern, flagermus, natugle og tårnfalk - alle kasserne bygges af genbrugstræ.

Overnatning
Også den 8. - 9. maj er hytten igen rammen om en begivenhed, denne gang drejer det sig om et »sove ude« arrangement, hvor gruppen har inviteret de lokale afdelinger fra Røde Kors og Red Barnet til, sammen med deres egne spejdere, at deltage i teltovernatning og aktiviteter.

Dette arrangement er kommet på banen i samarbejde med Vores Natur puljen under Friluftsrådet.

- Vi var glade da vi fik imødekommet vores ide med økonomisk støtte fra Vores Natur puljen tilbage i februar 2020, men frygtede at vi ikke kunne gøre brug af muligheden pga. covid-19 og nedlukning, heldigvis har vi flere gange fået forlænget fristen for bevillingen, og det er vi taknemmelige for i gruppen, slutter Jakob Bagger-Hansen som er tovholder på projektet.

Dette arrangement henvender sig mest til de yngre, men for de store spejdere har Hvidebækspejderne planlagt natløb i området.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk