29. maj 2020
Cykelruten fører forbi mange lokale attraktioner som blandt andet Strids Mølle. Foto: Per Christensen
Cykelruten fører forbi mange lokale attraktioner som blandt andet Strids Mølle. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbningen af Istidsruten udskydes på ubestemt tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbningen af Istidsruten udskydes på ubestemt tid
Ugebladet Vestsjælland - 21. marts 2020 kl. 11:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På grund af udbruddet af coronavirus er åbningen af Istidsruten udskudt, oplyser partnerne bag cykelruten på Facebook.

Åbningen af den 280 kilometer lange cykelrute skulle ellers have fundet sted i weekenden den 16.-17. maj.

»Vi står i en alvorlig samfundssituation, hvor vi alle skal medvirke til at inddæmme smittespredningen. Det gør vi bedst ved at begrænse aktiviteter i den kommende periode, hvilket også gælder for Istidsruten«, hedder det på cykelrutens Facebook-profil.

I omkring to år er der blevet arbejdet på at planlægge oplevelsesruten, der skal løbe gennem istidslandskabet i fem vestsjællandske kommuner og forbi mange lokale attraktioner. Og den 16. og 17. maj skulle ruten altså været åbnet med en istidsfestival med deltagelse af mange lokale aktører.

»Mange lokale aktører har gjort en kæmpe indsats for at forberede lokale fejringer langs hele ruten i den planlagte åbningsweekend. Det er et imponerende bidrag, og håbet er, at I alle vil være med til at fejre åbningen på et senere tidspunkt«, står der videre.

Istidsruten er et samarbejde mellem Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg Kommuner samt Unesco Geopark Odsherred, Brorfelde Observatorium, Sagnlandet Lejre, Nationalpark Skjoldungernes Land, Museum Vestsjælland og Naturpark Åmosen.

Derudover har LAG Midt-Vestsjælland forestået samarbejdet mellem de forskellige serviceudbydere.

Tilblivelsen af Istidsruten er støttet af Nordea-Fonden og Friluftrådet.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk