24. september 2021
Anna Sandholt, Hanne Schrøder og Pernille Faurholt bød de mange køretøjer velkommen på pladsen. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Anna Sandholt, Hanne Schrøder og Pernille Faurholt bød de mange køretøjer velkommen på pladsen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 95.000 kilometer på 47 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

95.000 kilometer på 47 år
Ugebladet Vestsjælland - 21. juli 2021 kl. 20:35

Den orange Opel Kadett har ikke mange kilometer i dækkene. 95.000 står tælleren på. Ejeren Niels Klinge fra Nr. Asmindrup i Odsherred købte bilen for nogle år siden, og han har selv trillet 7000 kilometer, mens han har haft den.

- Jeg ved den stod stille fra 1994 til 2009, så det er ikke meget, den er kørt i, når man tænker på, at den er fra 1974. En dag, når jeg får tid og råd, skal den have den helt store tur, men lige nu kører jeg bare her til Stenlille ind imellem, fortæller Niels Klinge.

Det er han ikke ene om, for sidste onsdag var der over 300 biler på Banevænget. Aftenens tal er ikke opgjort endnu, men det myldrer ind med store amerikaner biler, gamle folkevognsbobler, store lastbiler, motorcykler og mange andre køretøjer denne onsdag i Stenlille, hvor det er svært at finde en parkeringsplads. Både til de gamle biler og til alle de nysgerrige, der kommer og kigger på.

Danseaften

For et par uger siden var der dans på pladsen, og igen i aften er Hanne Christensen, der både ejer en kjolebutik, My 50`s Closet, og giver danseundervisning, igen på plads og hun har nogle dansevenner med.

De danser swing til 50´er musik og giver et par tip fra sig undervejs: Du skal holde hånden over hendes, når I drejer rundt. Det hedder »låg på«, siger hun og parrene finder rytmen og får drejet den rigtige vej, så det suser i skørterne.

I år har der været dansemuligheder til biltræffet i Stenlille. Hanne Christensen, i den rød- og blåblomstrede kjole, giver sammen med sin mand danseundervisning og hun drive også kjoleforretningen My 50´s Closet.

Selv formanden for Gamle Køretøjer i Stenlille, slipper ikke udenom en tur på asfalten med Camilla Alving Faurholt.

Hun er en del af crerwet sammen med sin mor, Pernille, der sammen med Anna Sandholdt og Hanne Schrøder deler stemmesedler ud til alle køretøjerne.

Pernille og Hanne i ens kjoler og det var ellers ikke meningen, men de havde begge købt helt ens kjoler hos My 50´s Closet uden den anden vidste noget om det.

Det gave en helt speciel stemning allerede inden man kom ind til bilerne på pladsen.

Niels Klinge og sønnen Benjamin fra Nr. Asmindrup kom i farmands fine Opel Kadett fra 1974.

Mere hyggeligt i Stenlille

En af dem, der af og til kører til Stenlille med sin gamle bil, er Bjarne Carlsen fra Tune ved Roskilde. Han har en Volvo 544 fra 1961 og selv om der også er træf i Roskilde, kører han gerne vestpå.

- Her er meget hyggeligt og en afslappet stemning, siger han.

Ved en fin rød Skoda Felicia fra 1959 er Jens Laursen og hans ledsager smuttet efter en portion stegt lever. Bilen, fortæller han, hang på hans ungdomsværelse det var en drengedrøm en dag at eje en. Da hans kone døde sidste år, forærede han sig selv bilen og kaldte den Jytte efter konen. Jytte har fået en pokal og Jens Laursen satser på at få en mere.

Men der er mange fine biler om buddet.
Aftenens to pokaler gik til pandekagebilen Tutten og til en rød/sort Opel Kadett. 273 biler deltog.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk