
Kalundborg Kommune har netop åbnet for salget af 24 nye byggegrunde på Solbjerggårdsvej i Gørlev. Det er BoligOne Vestsjælland i Høng, der står for salget og de holder åben grund, hvor man kan komme og se på grundene og området, lørdag den 31. august mellem klokken 10 og 12.
- De 24 grunde varierer lidt i størrelse, de mindste er på 700 kvadratmeter, den største er over dobbelt så stor, nemlig på 1530 kvadratmeter, fortæller ejendomsmægler Mathias Nicolajsen fra BoligOne Vestsjælland.
Salget af grundene foregår på den måde, at der er en offentlig budrunde, der slutter den 2. september klokken 12.
Her kan man byde på grundene, som er behæftet med en mindstepris.
- Hvis man vil sikre sig en grund, kan det være en god ide at byde, så man kan få den ønskede grund. Når grundene bliver frigivet den 1. marts 2020 vil de være byggemodnet og klar til drømmehuset, siger Mathias Nicolajsen.
Der er ikke i lokalplanen for området nogle byggemæssige regler, men der er enkelte servitutter.
Man kan høre meget mere om både grundene, området og vilkårene til åben grund lørdag den 31. august. Alle er velkomne.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her