17. december 2018
Efter 114 år under navnet Georg Christensens Boghandel - og mere end 160 år som forretning - lukker den kendte boghandel på Axeltorv. Foto: Niels Brande
Efter 114 år under navnet Georg Christensens Boghandel - og mere end 160 år som forretning - lukker den kendte boghandel på Axeltorv. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt gammel boghandel lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt gammel boghandel lukker
Ugebladet Næstved - 16. februar 2018 kl. 08:26
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byens ældste boghandel, og en af byens i øvrigt ældste butikker, lukker.

arrow Læs også: Boghandleren takker af

Boghandler Steen Kastrup Christensen har for nylig meddelt sit personale og kædeselskabet Bog & idé, at han lukker sin butik Georg Christensens Boghandel på Axeltorv - formentlig til sommer.

Det sker dog uden dramatik, forklarer han.

- Der er som ikke sket andet, end at jeg snart bliver 67 år og en ældre herre. Jeg vil gerne nå at nyde mit tredje liv, siger boghandleren.

Han har været glad for de mange år som boghandler. Butikslivet er dog opslidende, og 50-55 ugentlige arbejdstimer er efterhånden lidt rigeligt.

- Det er meget, når man er kommet op i min alder, siger boghandleren.

Han ejer desuden Bog & idé i Næstved Storcenter, og den fortsætter som nu, når butikken på Axeltorv er lukket.

Steen Kastrup Christensen er tredje generation i forretningen, der har været i familiens eje, siden Steen Kastrup Christensens bedstefar, Georg Ferdinand Christensen, i 1914 overtog butikken fra konkursboet efter Alfred Simon, som havde drevet den siden 1906.

Før da havde butikken haft adskillige ejere, siden den blev etableret i 1851 i Torvestræde af Hugo Bloch. Efter flere forskellige beliggenheder flyttede butikken i 1869 ind i den nuværende ejendom på adressen Axeltorv 10.

Med Georg Christensen som ejer fik butikken et stabilt liv. Siden trådte sønnerne Poul og Jørgen Kastrup Christensen ind i forretningen, der i 2014 kunne fejre 100-års fødselsdag i slægtens eje.

For 25 år siden udvidede Steen Kastrup Christensen butikken med det lokale, der ligger over Underhuset.

I den forbindelse bragte han flere antikviteter ind i lokalet, hvilket gav den særlige stemning, der siden har været af, som Politiken dengang omtalte det, »en mellemting mellem en engelsk pub og en gentlemanclub«.

Blandt affekterne var en engelsk telefonboks. Det hele er nu sat til salg på Lauritz.com, fortæller boghandleren.

Steen Kastrup Christensen leder nu efter en lejer til de mere end 500 kvadratmeter, butikken strækker sig over.

En ny boghandler forventer han ikke dukker op. Den tid, hvor boghandlere åbner butikker i den størrelse, er nok passé, mener han.

Kommer der en ny lejer op inden 1. august, er det muligt, boghandlen lukker tidligere men ellers bliver sidste dag 1. august, har Steen Kastrup Christensen besluttet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk