Detailhandelens udfordringer med voksende nethandel og stormagasiner i beskeden afstand fra Hørsholm var en del af de diskussioner på dagsordenen, da Hørsholm Kommune i aftes inviterede til den traditionelle nytårskur for erhvervslivet.

Et af punkterne, de ca. 100 tilmeldte skulle drøfte rundt omkring ved bordene, var netop detailhandelens fremtid. Og lidt provokerende blev der lagt op til diskussionen med en påstand om, at der skal "X-Faktor og lokalpatriotisme" til for at detailhandelen kan overleve.

Debatten om detailhandelen var et af de temaer, kurdeltagerne blev bedt om at forholde sig til for at nå frem til bidrag og idéer til den nye erhvervsstrategi, som kommunalbestyrelsen regner med at vedtage før sommerferien.
En erhvervsstrategi, der opererer med de overordnede begreber bæredygtighed, byliv og social ansvarlighed.

Gruppearbejdet blev sat i gang på baggrund af et foredrag af fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der blandt andet understregede, at det er vigtige at være flere om at se de tendenser, der præger fremtiden.
Hun roste derfor det store fremmøde til nytårskuren - og beskrev i en enkelt sætning, hvilken stemning der - gennem sammenhold og samarbejde - skal skabes i forhold til detailhandelen.
"Man er utro, hvis man tager i Magasin for at købe ind," sagde hun efter en historie om, at hun midt i julehandelen mødte en bekendt, der var på vej til Lyngby, men besluttede sig for at foretage alle sine julekøb i Hørsholm.

Hørsholm Kommune har ikke jord nok til at kunne tiltrække kæmpe virksomheder. Derfor er det de mange mindre og små virksomheder samt detailhandel, der udgør erhvervslivet.

Og der skal gøres noget for at holde på folk i en tid, hvor kommunikationsteknologien gør det mindre og mindre interessant, hvorfra i verden du driver din virksomhed.
I den forbindelse foreslog Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Kristian N. Jensen, at Hørsholm kunne blive kendt for at tilbyde et stærkt kommunikationscenter til selvstændige, der ellers vil tage ind til København for at drive deres virksomhed.

"Det kunne jo være Hørsholm, der leverer det skarpeste tilbud på det felt," mente Kristian N. Jensen.
En anden deltager mente - i samme tråd - at Hørsholm skal satse hårdt på at tiltrække børnefamilier og erhvervsdrivende.
"Vi skal være en moderne by med høj mobilitet, en del af hovedstaden. Ellers bliver Hørsholm en soveby," lød advarslen.

Nytårskuren har udviklet sig til et attraktivt sted for erhvervsliv og kommune at mødes en gang om året - og de omkring 100 tilmeldte understreger kommunens meget fragmenterede erhvervsstruktur.

"Jeg har været i Hillerød og også arbejdet i Lyngby. Der ville der ikke være kommet så mange som her i aften," fortalte kommunens by- og erhvervsdirektør Ole Stilling, da han blev opfordret til at beskrive det Hørsholm, han sin tid kom til udefra.

Erhvervsstrukturen betyder også, at der er mange iværksættere, men også mindre virksomheder, der vokser ud af rammerne.
"Heldigvis for det," mente Henrik Klitgaard (R), viceborgmester og formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Han kunne oplyse, at kommunen i løbet af 2019 var blevet beriget med 431 nye CVR-numre.

Og så er den årlige nytårskur også stedet, hvor kommunen hylder de virksomheder, som har fået Børsens gazellepris. 19 i alt i år - og alle virksomheder, der deltog i kuren, blev traditionen tro kaldt op på scenen til blomsterbuket og håndtryk fra både borgmester Morten Slotved og viceborgmesteren.
Der var dog ikke udelukkende klap på skuldrene. En af de lokale erhvervsdrivende, der blev hyldet for sin gazelle, Martin Skou Heidemann, manden bag den Hørsholm-baserede entreprenørvirksomhed SkouGruppen A/S, kritiserede kommunen skarpt for ikke at give opgav er til lokale virksomheder.
"Henrik Klitgaard siger alt det rigtige, men når det kommer til konkret sagsbehandling er der ikke sket det mindste de seneste fem år," lød det fra Martin Skou Heidemann, som ikke var den eneste der var kritisk over for kommunens sagsbehandling.