30. marts 2020
Med til at fejre Vita Hansens 100 års fødselsdag var familien, der tæller svigerdatteren Wanda Gøtzche og niecen Berit Wikkelsø samt hendes mand Erik Engbøge. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Med til at fejre Vita Hansens 100 års fødselsdag var familien, der tæller svigerdatteren Wanda Gøtzche og niecen Berit Wikkelsø samt hendes mand Erik Engbøge. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vita fejrede 100 års fødselsdag i festligt lag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vita fejrede 100 års fødselsdag i festligt lag
Opdateret 18. februar 2020 kl. 15:43
Ugebladet Hørsholm - 17. februar 2020 kl. 19:30
Af Morten Timm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var måske lige lovlig mange lys at skulle sæt ild til i lagkagen, da Hørsholmborger Vita Hansen fredag 7. februar kunne fejre sin 100 års dag. Derfor stod de på Breelteparkens Omsorgscenter klar med flag og fire kæmpe lagkager, hvor der var skrevet '100 år', da dagens runde fødselar skulle hyldes.

Selv ville Vita Hansen ellers gerne nedtone fejringen lidt, men hun blev meget glad, da familie, gamle naboer og deres yngre generationer, beboere og personale stod samlet.

Blomster og sang

Formand for Social- og seniorudvalget Thorkild Gruelund var ligeledes forbi Breelteparken for at sige et par velvalgte ord og lykønske Vita Hansen med de 100 år.

Der blev naturligvis sunget fødselsdagssang, og der var så mange blomster til fødselaren, at hun bagefter kunne åbne en blomsterbutik.

Vita Hansen har boet 47 år på Rypevej i Hørsholm, inden hun for 3½ år siden flyttede ind i Breelteparken i egen bolig.

Hun er stadig frisk og i fuld vigør. Således løses der kryds-og-tværs, og 100 års fødselaren er aktiv i Breelteparkens oplæsningsgruppe, hvor de senesthar læst og snakket om Pontoppidans 'Lykke Per'.